Hardware Reference Guide - HP Business Desktop dc5100 Small Form Factor (2nd Edition)

2–24 www.hp.com Hardwarevejledning
Hardwareopgraderinger
Ved udskiftning af harddisken skal du bruge de fire skruer fra den
gamle harddisk til den nye. Skruerne erstatter drevskinnerne. Du skal
bruge en Torx T-15-skruetrækker til at løsne og isætte styreskruerne.
HP har indsat fire ekstra metriske 6-32-standardstyreskruer på forsiden
af kabinettet, under computerens dæksel. Standardstyreskruerne 6-32
er sølvfarvede.
Hvis du har udskiftet den primære harddisk, skal du isætte
Restore Plus! cd’en i for at gendanne operativsystemet, softwaredriverne
og eventuelle programmer, der var installeret på computeren fra fabrikken.
Følg vejledningen i den håndbog, der fulgte med Restore Plus! cd’en.
Installer eventuelle personlige filer, som du sikkerhedskopierede,
inden harddisken blev udskiftet, når gendannelsen er færdig.
Installation af et drev i 3,5"-drevrummet
Afhængigt af computerens konfiguration kan 3,5"-drevrummet
computerens forside være konfigureret med et diskettedrev,
eller det kan være et tomt drevrum. Hvilken type plade, der dækker
drevrummet, afhænger af den oprindelige computerkonfiguration.
Hvis computeren ikke er konfigureret med det ekstra diskettedrev,
kan du når som helst installere en 3,5"-enhed, f.eks. et diskettedrev
eller en harddisk, i drevrummet.
Den type dækplade, du skal bruge, afhænger af den enhed, du vil
installere. Hvis du installerer et diskettedrev, skal du installere
en dækplade til diskettedrev (varenummer 360189-001). Hvis du
installerer en harddisk, skal du installere en dækplade til harddisk
(varenummer 358797-001). Hvis du installerer en anden 3,5"-enhed
end et diskettedrev eller en harddisk, skal du installere en plade til
3,5"-enheden (varenummer 358796-001). Kontakt en autoriseret
HP-forhandler eller -serviceyder for at bestille den rigtige dækplade,
når du ændrer computerens konfiguration.