Hardware Reference Guide - HP Business Desktop dc5100 Small Form Factor (2nd Edition)
Hardwarevejledning www.hp.com E–1
E
Retningslinjer for brug af computeren,
rutinevedligeholdelse og
klargøring til flytning
Retningslinjer for brug af computeren 
og rutinevedligeholdelse
Følg nedenstående retningslinjer for at konfigurere og vedligeholde 
computeren og skærmen korrekt:
■ Undgå at udsætte computeren for væske, direkte sollys og ekstrem 
varme og kulde. Oplysninger om den anbefalede driftstemperatur 
og luftfugtighedsgrænserne finder du i Appendiks A, “Specifikationer” 
i denne vejledning.
■ Brug kun computeren på en stabil, plan overflade. Sørg for, 
at der er 10,2 cm fri plads på alle sider af computeren med 
udluftningshuller og over skærmen for at sikre tilstrækkelig 
luftgennemstrømning.
■ Begræns aldrig lufttilførslen til computeren ved at blokere 
ventilationsåbninger eller luftindtag. Anbring ikke tastaturet med 
fødderne nede direkte ind mod computerens forside, da det også 
kan blokere for luftstrømmen.
■ Brug aldrig computeren, hvis dækslet eller sidepanelet er fjernet.
■ Placer ikke flere computere oven på hinanden, og stil ikke flere 
computere så tæt på hinanden, at recirkuleret eller foropvarmet 
luft fra en computer rammer de andre.
■ Hvis computeren skal bruges i en separat indkapsling, skal der 
sørges for luftindtag og -udtag i indkapslingen. Ovennævnte 
retningslinjer for brug gælder også i dette tilfælde.










