Troubleshooting Guide (Danish)
Vejledning til fejlfinding www.hp.com A–1
A
POST-fejlmeddelelser
Dette appendiks handler om de fejlkoder, fejlmeddelelser og forskellige 
indikatorlysdioder og lydalarmer, der muligvis fremkommer under 
POST (Power-On Self-Test) eller computergenstart, de mulige årsager 
til problemet, og hvad du kan gøre for at udbedre fejlene.
Deaktivering af POST-meddelelser undertrykker de fleste 
systemmeddelelser under POST, f.eks. optælling af hukommelsen 
og tekstmeddelelser, der ikke omhandler fejl. Hvis der opstår en 
POST-fejl, vises fejlmeddelelsen på skærmen. Du kan manuelt skifte 
til aktivering af POST-meddelelser ved at trykke på en vilkårlig tast 
(undtagen 
F10 og F12). Standarden er deaktivering af POST-meddelelser.
Hastigheden for indlæsning af operativsystemet og omfanget af tests 
bestemmes af valget af POST-tilstand.
Quick Boot er en hurtig startproces, der ikke kører alle test 
på systemniveau, f.eks. hukommelsestest. Full Boot kører alle 
ROM-baserede systemtests og tager længere tid at udføre.
Full Boot kan også aktiveres til at køre regelmæssigt fra hver dag 
til hver 30 dag i en planlagt periode. Rekonfigurér computeren til 
Full Boot hver x. dag ved hjælp af computerens opsætningsprogram, 
hvis du vil oprette en tidsplan.
✎
Se opsætningsvejledningen (F10) på dokumentations-cd’en for 
at få flere oplysninger om computerens opsætningsprogram.










