Troubleshooting Guide (Danish)

Vejledning til fejlfinding www.hp.com B–1
B
Sikkerhed med adgangskode
og nulstilling af CMOS
Computeren understøtter adgangskodefunktioner, der kan
oprettes fra menuerne i computerens opsætningsprogram.
Computeren understøtter følgende to adgangskodefunktioner, der
oprettes via menuerne i computerens opsætningsprogram: Adgangskode
for opsætning og adgangskode for start. Hvis der kun oprettes en
adgangskode for opsætning, kan enhver bruger få adgang til alle
oplysningerne på computeren undtagen computerens opsætningsprogram.
Hvis du kun opretter en adgangskode for start, kan ingen få adgang til
computerens opsætningsprogram og de øvrige oplysninger på computeren
uden denne kode. Hvis du opretter begge adgangskoder, er der kun
adgang til computerens opsætningsprogram med adgangskoden for
opsætning.
Når begge adgangskoder er aktiveret, kan adgangskoden for opsætning
bruges i stedet for adgangskoden for start til at tilsidesætte retten til at
logge på computeren. Dette er en nyttig funktion for
netværksadministratoren.
Hvis du glemmer adgangskoden til computeren, er der to måder, hvorpå
du kan rydde adgangskoden, så du kan få adgang til oplysningerne på
computeren:
Nulstilling af adgangskodejumperen
Med knappen til rydning af CMOS
Ä
FORSIGTIG: Tryk på CMOS-knappen for at nulstille værdierne
i CMOS til fabriksindstillingerne og slette de tilpassede oplysninger,
herunder adgangskoder, sporingsnumre og specielle indstillinger.
Det er vigtigt at sikkerhedskopiere computerens CMOS-indstillinger
inden nulstilling i tilfælde af, at de skal bruges senere. Det er nemt at
sikkerhedskopiere med computerens opsætningsprogram. Se Vejledning
til computeropsætning (F10)dokumentations-cd’en for at få oplysninger
om sikkerhedskopiering af CMOS-indstillingerne.