Troubleshooting Guide

Vejledning til fejlfinding www.hp.com B–1
B
Sikkerhed med adgangskode
og nulstilling af CMOS
Computeren understøtter adgangskodefunktioner, der kan oprettes
fra menuerne i computerens opsætningsprogram.
Computeren understøtter følgende to adgangskodefunktioner,
der oprettes via menuerne i computerens opsætningsprogram:
Supervisoradgangskode og brugeradgangskode. Hvis der kun oprettes
en supervisoradgangskode, kan enhver bruger få adgang til alle
oplysningerne på computeren undtagen computerens opsætningsprogram.
Hvis du kun opretter en brugeradgangskode, kan ingen få adgang
til computerens opsætningsprogram eller de øvrige oplysninger på
computeren uden denne kode. Hvis du opretter begge adgangskoder,
er der kun adgang til computerens opsætningsprogram med
supervisoradgangskoden.
Når begge adgangskoder er aktiveret, kan supervisoradgangskoden
bruges i stedet for brugeradgangskoden til at tilsidesætte retten
til at logge på computeren. Dette er en nyttig funktion for
netværksadministratoren.
Hvis du glemmer adgangskoden til computeren, kan du rydde
adgangskoden, så du kan få adgang til oplysningerne på computeren,
ved at nulstille adgangskodejumperen.
Nulstilling af adgangskodejumper
Følg nedenstående fremgangsmåde for at deaktivere funktionerne
med bruger- eller supervisoradgangskode eller for at rydde
adgangskoderne helt.
1. Luk operativsystemet korrekt ned, sluk computeren og alle
tilsluttede enheder, og tag derefter netledningen ud af stikkontakten.