Desktop Management Guide

6 www.hp.com Vejledning til desktopadministration
Vejledning til desktopadministration
Dantz Retrospect Express
Dantz Retrospect Express beskytter en enkelt Windows-pc eller
-notebook. Retrospect Express muliggør gendannelse efter datatab på
grund af virus, nyinstalleret software, brugerfejl, beskadiget hardware,
hardwareopgraderinger, hackerangreb og bortkomne eller stjålne
computere. Programmet gør det muligt at vælge simpel duplikation
eller progressiv sikkerhedskopiering, og en intuitiv installationsguide
hjælper dig til at komme op at køre i løbet af ingen tid. Retrospect
Express leveres med Disaster Recovery indbygget i produktet, så der
opnås den bedst mulige beskyttelse. Klik her for at se en liste over de
hardwareproducenter, som kombinerer Retrospect med deres produkter,
og for at finde ud af hvor du kan købe disse produkter.
Installer Retrospect Express, og udfør den første sikkerhedskopiering
i løbet af fem minutter. Med Retrospect kan du implementere en
sikkerhedskopieringsplan ved at besvare nogle få enkle spørgsmål.
Gendannelser kører hurtigt og smertefrit. Når du vil udføre en
gendannelse via optiske cd’er, finder Retrospect Express filerne
automatisk, selvom du ikke ved, hvilket sikkerhedskopieringsmedie
der indeholder de pågældende filer.
Dupliker filer og mapper til en ekstern harddisk ved blot at trykke
på en knap. I duplikeringen kopieres oplysninger fra computerens
harddisk til den eksterne harddisk. Ved brug af eksterne harddiske
med en indbygget sikkerhedskopieringsknap kan du starte duplikeringen
ved blot at trykke på denne knap. Ved duplikering kan du nemt få vist,
administrere og gendanne filer og mapper på den eksterne harddisk
ved hjælp af Windows Explorer. Med duplikeringen sparer du plads
ved at overskrive eventuelle tidligere sikkerhedskopier på den eksterne
harddisk, og du sparer tid ved kun at kopiere de filer, der er nye eller
blevet ændret efter den sidste sikkerhedskopiering.