Desktop Management Guide

Vejledning til desktopadministration www.hp.com 1
Vejledning til desktopadministration
HP Client Management Solutions indeholder standardløsninger
til håndtering og kontrol af desktopcomputere, arbejdsstationer og
notebook-pc’er i et netværksmiljø. HP blev banebrydende inden for
desktopadministration, da vi i 1995 lancerede branchens første pc
med fuld understøttelse af desktopadministration. HP har patent på
administrationsteknologi. Siden da har HP ydet en brancheomfattende
indsats med det formål at udvikle de standarder og den infrastruktur,
der er nødvendig for effektivt at kunne implementere, konfigurere
og administrere desktopcomputere, arbejdsstationer og notebooks.
HP Client Management Solutions udgør et vigtigt aspekt af vores
brede engagement i at kunne tilbyde PC Lifecycle Solutions, der hjælper
dig i computerens fire livscyklusfaser, planlægning, implementering,
administration og overflytning.
De væsentligste egenskaber og funktioner i desktopadministration er:
Førstegangskonfiguration og implementering
Fjerninstallation
Opdatering og administration af software
ROM Flash
Ressourceovervågning og -sikkerhed
Fejlmeddelelser og genoprettelse
Visse funktioner, der er beskrevet her, understøttes kun af udvalgte
computermodeller og softwareversioner.