Global Limited Warranty and Technical Support
18 www.hp.com
udførelse af rutinemæssige diagnoseprocedurer, installation af softwareopdateringer eller
programrettelser, fjernelse af tredjeparts tilbehør og/eller udskiftning af tilbehør. For at du
kan få support på stedet, skal du: (a) have en repræsentant til stede, når HP yder
garantiservice hos dig; (b) informere HP, hvis produkterne bruges i et miljø, der kan
medføre sundheds- eller sikkerhedsfare for HP's medarbejdere eller underleverandører; (c)
give HP tilstrækkelig, fri og sikker adgang til og mulighed for at benytte alle faciliteter,
oplysninger og systemer, der findes nødvendige af HP, for at vi kan yde rimelig support i
henhold til rimelige sikkerhedskrav; (d) sikre, at alle producentetiketter (såsom serienumre)
sidder på plads, er tilgængelige og læselige; (e) opretholde et miljø, der er kompatibelt med
produktspecifikationerne og understøttede konfigurationer.
Hvis du beder en HP-repræsentant om at varetage alle komponentudskiftninger, kan du købe
supportopgraderingsaftaler mod yderligere omkostninger.
CSR-garantiservice (Customer Self Repair)
I de lande, hvor denne service er tilgængelig, kan HP's begrænsede garanti omfatte en
CSR-garantiservice (Customer Self Repair). HP vil efter eget skøn i givet fald bestemme, at
en kundereparation er den mest velegnede garantiservice. I så fald sender HP godkendte
erstatningsdele direkte til dig for at opfylde HP's garantiservice for hardwareproduktet.
Derved spares der betydelig reparationstid. Når du har kontaktet HP, og
fejldiagnosticeringen har identificeret, at problemet kan løses ved hjælp af en af disse dele,
kan den relevante reservedel blive sendt direkte til dig. Når du modtager delen, skal du
udskifte den defekte del ved at følge den medfølgende vejledning og dokumentation. Hvis
du har brug for yderligere assistance, kan du ringe til HP's tekniske support, hvor en tekniker
vil hjælpe dig via telefonen. I de tilfælde hvor reservedelen skal returneres til HP, skal du
sende den defekte del tilbage til HP inden for den definerede tidsperiode, normalt 15 dage.
Den defekte del skal returneres sammen med den tilhørende dokumentation i det
medfølgende forsendelsesmateriale. Hvis du ikke returnerer det defekte produkt, kan det
medføre, at HP fakturerer dig for udskiftningen. Ved en kundereparation betaler HP alle
leverings- og returneringsomkostninger for delene og bestemmer, hvilken transportør der
skal benyttes. Hvis kundereparationen omfatter dit tilfælde, bedes du læse HP's pågældende
hardwareproduktmeddelelse. Du kan også finde oplysninger om denne garantiservice på
HP's websted:
www.hp.com/support
.
Overførsel af den begrænsede garanti til et andet land
Iht. HP's globale begrænsede garantibestemmelser kan produkterne, uden at garantien træder
ud af kraft, købes i ét land og overføres til et andet land, hvor HP's service findes. Garantiens
vilkår, servicens tilgængelighed og ekspeditionstiden kan variere fra land til land. Desuden kan
ekspeditionstiden variere afhængigt af, om de dele, der er nødvendige for
mangelafhjælpningen, er tilgængelige lokalt. Det kan være nødvendigt, at kunden afgiver
produktspecifikke oplysninger i overensstemmelse med varslingen i forbindelse med HP's
globale garanti, inden produktet flyttes. Disse nødvendige oplysninger skal sikre, at HP er
forberedt på at foretage den nødvendige garantiservice i destinationslandet, samt at produktet
er designet til at fungere i destinationslandet. Når produktet er overført til et andet land, vil det
være omfattet af den samme garanti, som hvis produktet var købt i det land, det overføres til.
Kontakt HP, den lokale autoriserede HP-forhandler, eller besøg vores websted på adressen:
www.hp.com/support
for at påbegynde varslingen i forbindelse med HP's globale garanti,
før du overfører HP-produkter til et andet land.
HP er ikke ansvarlig for evt. told eller skatter, som måtte blive pålagt som følge af overførsel
af produkterne. Produkternes overførsel kan være omfattet af eksportrestriktioner udstedt af
den amerikanske regering eller andre regeringer.
Serviceopgraderinger
HP tilbyder ekstra support og servicedækning af dit produkt, som kan købes lokalt.
Bestemte typer support og de relaterede produkter er muligvis ikke tilgængelige i alle lande.
Oplysninger om, hvorvidt der findes serviceopgraderinger og udgifterne til disse
serviceopgraderinger,finder du på HP's websted:
http://www.hp.com/support
.
365683-083-EMEA-3-1-1.book Page 18 Monday, November 15, 2004 12:15 PM










