Network & Internet Communications Guide

Vejledning til netværks- og internetkommunikation www.hp.com 1–9
Netværkskommunikation
Den trådløse infrastruktur kan endvidere give adgang til et eksisterende
kabelforbundet lokalnet. Med denne forbindelse kan computere i det
trådløse infrastrukturlokalnet få adgang til andre kabelforbundne lokalnets
ressourcer og værktøjer, inklusive internetadgang, afsendelse og
modtagelse af e-mails, filoverførsel og deling af printer. HP kan
tilbyde alle de installationstjenester, du har brug for til at udvide
dit kabelforbundne lokalnet med et trådløst lokalnet.
Foruden de computere, der bliver tilsluttet et trådløst netværk, har
du kun brug for to andre typer udstyr for at få det trådløse netværk
med adgangspunkt op at køre:
Adgangspunkter: Trådløse sendere, der tilslutter alle brugere inden
for området til et trådløst lokalnet. Du kan installere så mange
adgangspunkter på netværket, som du vil, og nemt tilføje nye
i takt med at netværket vokser, så du kan dække en hel række
kontorer med et enkelt trådløst lokalnet. Hvert adgangspunkt
kræver to forbindelser:
Et almindeligt netstik
En Ethernet-forbindelse til det eksisterende lokalnet eller den
indgående internetforbindelse
Trådløse LAN-kort: Det trådløse modstykke til et netværkskort,
som får en computer til at kommunikere med det trådløse netværk.
Mange HP-computere leveres med indbyggede trådløse LAN-kort,
så de er klar til at blive tilsluttet et trådløst netværk med det samme.
Hvis din computer ikke har et trådløst LAN-kort, er det nemt at
installere. Se Hardwarevejledningdokumentations-cd’en for
at få oplysninger om installation.