Network & Internet Communication Guide
1–8 www.hp.com Vejledning til netværks- og internetkommunikation
Netværkskommunikation
Ad hoc-netværk
Et ad hoc-netværk er nemmest at implementere, og det er perfekt til 
mindre kontorer. Trådløse ad hoc-netværker kan bestå af to eller flere 
trådløse klienter, der er konfigureret til at kommunikere med hinanden. 
Alle ad hoc-klienter kommunikerer direkte med hinanden uden at bruge 
et adgangspunkt (AP). Som bruger på denne type netværk kan du hurtigt 
opbygge et trådløst netværk for at dele filer med andre medarbejdere, 
udskrive på en fælles kontorprinter og få adgang til internettet via en 
enkelt fælles forbindelse.
Ad hoc-netværker er prisbillige, fordi der ikke kræves andre 
enhedskomponenter (adgangspunkter, hubber eller routere) til 
at konfigurere netværket. Med ad hoc-netværk kan din computer 
dog kun kommunikere med andre trådløse klienter i nærheden.
Netværk med adgangspunkt (infrastruktur)
Et netværk med adgangspunkt kaldes også et infrastrukturnetværk. 
Den væsentlige forskel mellem et trådløst netværk med adgangspunkt 
og et ad hoc-netværk er tilføjelsen af et ekstra element, nemlig 
adgangspunktet. Adgangspunktet fungerer som fokalpunkt for al 
datatrafik på det trådløse netværk, så alle trådløse datatransaktioner 
håndteres optimalt.
Adgangspunktet gør det trådløse lokalnets rækkevidde større. Alle 
de trådløse klientcomputere kan kommunikere med andre computere, 
der er udstyret med trådløse enheder, og som er placeret inden for 
adgangspunktets dækningsområde.
Den trådløse infrastruktur kan endvidere give adgang til et eksisterende 
kabelforbundet lokalnet. Med denne forbindelse kan computere i det 
trådløse infrastrukturlokalnet få adgang til andre kabelforbundne lokalnets 
ressourcer og værktøjer, inklusive internetadgang, afsendelse og 
modtagelse af e-mails, filoverførsel og deling af printer. HP kan 
tilbyde alle de installationstjenester, du har brug for til at udvide 
dit kabelforbundne lokalnet med et trådløst lokalnet.
Foruden de computere, der bliver tilsluttet et trådløst netværk, har 
du kun brug for to andre typer udstyr for at få det trådløse netværk 
med adgangspunkt op at køre: 










