Network & Internet Communications Guide
Vejledning til netværks- og internetkommunikation www.hp.com 1–9
Netværkskommunikation
Den trådløse infrastruktur kan endvidere give adgang til et eksisterende 
kabelforbundet lokalnet. Med denne forbindelse kan computere i det 
trådløse infrastrukturlokalnet få adgang til andre kabelforbundne lokalnets 
ressourcer og værktøjer, inklusive internetadgang, afsendelse og 
modtagelse af e-mails, filoverførsel og deling af printer. HP kan 
tilbyde alle de installationstjenester, du har brug for til at udvide 
dit kabelforbundne lokalnet med et trådløst lokalnet.
Foruden de computere, der bliver tilsluttet et trådløst netværk, har 
du kun brug for to andre typer udstyr for at få det trådløse netværk 
med adgangspunkt op at køre: 
■ Adgangspunkter: Trådløse sendere, der tilslutter alle brugere inden 
for området til et trådløst lokalnet. Du kan installere så mange 
adgangspunkter på netværket, som du vil, og nemt tilføje nye 
i takt med at netværket vokser, så du kan dække en hel række 
kontorer med et enkelt trådløst lokalnet. Hvert adgangspunkt 
kræver to forbindelser:
❏ Et almindeligt netstik
❏ En Ethernet-forbindelse til det eksisterende lokalnet eller den 
indgående internetforbindelse
■ Trådløse LAN-kort: Det trådløse modstykke til et netværkskort, 
som får en computer til at kommunikere med det trådløse netværk. 
Mange HP-computere leveres med indbyggede trådløse LAN-kort, 
så de er klar til at blive tilsluttet et trådløst netværk med det samme. 
Hvis din computer ikke har et trådløst LAN-kort, er det nemt at 
installere. Se Hardwarevejledning på dokumentations-cd’en for 
at få oplysninger om installation.










