User Guide - Windows 8
4. Tryk på f11, mens meddelelsen "Press <F11> for recovery" (Tryk på f11 for gendannelse) vises
på skærmen.
5. Følg anvisningerne på skærmen.
Brug af en Windows 8-operativsystemdisk (købes separat)
Hvis du vil bestille en dvd med Windows 8-operativsystemet, skal du gå til http://www.hp.com/
support, vælge land eller område og følge anvisningerne på skærmen. Du kan også bestille dvd'en
ved at ringe til supportafdelingen. Se Folder med Worldwide Telephone Numbers (Telefonnumre
verden over), som fulgte med computeren, for at få kontaktoplysninger.
FORSIGTIG: Hvis du bruger en dvd med Windows 8-operativsystem, slettes indholdet af
harddisken helt, og harddisken omformateres. Alle de filer, du har oprettet, og eventuel software, du
har installeret på computeren, fjernes permanent. Når formateringen er gennemført, vil
gendannelsesproceduren hjælpe dig med at gendanne operativsystem, drivere, software og
hjælpeprogrammer.
Sådan startes gendannelse ved hjælp af en dvd med Windows 8-operativsystem:
BEMÆRK: Denne procedure kan tage flere minutter.
1. Sikkerhedskopiér alle personlige filer, hvis det er muligt.
2. Genstart computeren, og læg derefter dvd'en med Windows 8-operativsystemet i det optiske
drev, før Windows-operativsystemet indlæses.
3. Når du bliver bedt om det, skal du trykke på en tast på tastaturet.
4. Følg anvisningerne på skærmen.
Når reparationen er gennemført:
1. Tag dvd'en med Windows 8-operativsystemet ud, og indsæt derefter mediet Driver Recovery
(Drivergendannelse).
2. Installer de hardwareaktiverende drivere først, og installer derefter de anbefalede programmer.
Brug af Windows-opdatering til hurtig og let genoprettelse
Hvis din computer ikke fungerer korrekt, og du har brug for at genoprette systemets stabilitet, tillader
indstillingen Windows-opdatering dig at starte på en frisk og gemme det, der er vigtigt for dig.
VIGTIGT: Opdatering fjerner alle traditionelle programmer, som ikke blev installeret på systemet fra
fabrikken.
BEMÆRK: Under opdatering gemmes en liste over fjernede traditionelle programmer, så du har et
overblik over, hvad du vil geninstallere. Se Hjælp og support for vejledninger til geninstallation af
traditionelle programmer. Skriv h på startskærmen, og vælg derefter Hjælp og support.
BEMÆRK: Du bliver muligvis bedt om din tilladelse eller din adgangskode, når du bruger Opdater.
Yderligere oplysninger findes i Windows Hjælp og support. Skriv h på startskærmen, og vælg derefter
Hjælp og support.
Sådan starter du opdatering:
1. På startskærmen skal du pege på det øverste højre eller nederste venstre hjørne af skærmen
for at vise menupunkterne.
2. Klik på Indstillinger.
Udførelse af en systemgendannelse 99