User manual
Rengøring af printeren
Udskriv en renseside
Under udskrivningen kan papir, toner og støvpartikler akkumuleres inde i printeren, og det kan forårsage
problemer med udskriftskvaliteten, f.eks. tonerpletter eller stænk, udtværede områder, striber, streger eller
gentagne mærker.
Følg denne fremgangsmåde for at udskrive en renseside.
1. Fra startskærmbilledet på printerens kontrolpanel skal du stryge, indtil menuen Opsætning vises. Tryk
på ikonet Opsætning
for at åbne menuen.
2. Tryk på menuen Service.
3. Tryk på knappen Renseside.
4. Ilæg almindelig letter eller A4-papir, når du bliver bedt om det.
Vent, indtil processen er fuldført. Smid den udskrevne side ud.
Kontrol af scannerglaspladen for snavs
Med tiden kan der samle sig smudspletter på scannerglaspladen og den hvide plastikbagbeklædning, hvilket
kan påvirke kørslen. Brug følgende procedure til at åbne scanneren.
1. Tryk på tænd/sluk-knappen for at slukke printeren, og træk derefter netledningen ud af stikkontakten.
2. Åbn scannerens låg.
3. Rengør scannerglaspladen og den hvide bagbeklædning under scannerlåget med en blød klud eller
svamp, som er fugtet med et glasrengøringsmiddel, der ikke ridser.
FORSIGTIG: Brug ikke slibemidler, acetone, benzen, ammoniak, ethanol eller carbontetrachlorid på
nogen printerdele, da disse kan beskadige printeren. Anbring ikke væsker direkte på glasset eller
pladen. Der kan ske en udsivning, som kan beskadige printeren.
4. Tør glaspladen og hvide plastikdele af med et vaskeskind eller en cellulosesvamp for at forhindre
pletdannelse.
5. Sæt netledningen i en stikkontakt, og tryk på tænd/sluk-knappen for at tænde for printeren.
Visuel undersøgelse af tonerpatronen
Følg disse trin for at undersøge hver enkelt tonerpatron.
1. Fjern tonerpatronen fra printeren.
2. Kontroller, om hukommelseskortet er beskadiget.
3. Undersøg overfladen af den grønne billedtromle.
FORSIGTIG: Rør ikke ved billedtromlen. Fingeraftryk på billedtromlen kan forårsage problemer med
udskriftskvaliteten.
4. Hvis du finder ridser, fingeraftryk eller anden skade på billedtromlen, skal du udskifte tonerpatronen.
5. Sæt tonerpatronen i igen, og udskriv nogle få sider for at se, om problemet blev løst.
DAWW Forbedring af udskriftskvaliteten 151