User Guide - Windows 8.1
Brug af Diskoprydning
Med Diskoprydning afsøges harddisken for unødvendige filer, som du uden risiko kan slette og
derved frigøre diskplads samt hjælpe computeren til at køre mere effektivt.
Sådan kører du Diskoprydning:
1. Fra startskærmen skal du skrive disk, og derefter vælge Afinstaller apps for at frigøre plads
på disken.
2. Følg anvisningerne på skærmen.
Tilføjelse eller udskiftning af hukommelsesmoduler
Tilføjelse af hukommelse kan hjælpe med til at forbedre computerens ydeevne. Din computer er som
et fysisk arbejdsområde. Harddisken er det arkivskab, hvor du gemmer dit arbejde, og hukommelsen
svarer til det bord, du arbejder på. Når din hukommelse ikke er stor nok til nemt at rumme dit arbejde,
som et bord, der flyder med arbejde, bliver din produktivitet mindre. En god løsning til at forbedre
ydeevnen er at udvide mængden af hukommelse, der fulgte med din computer.
Computeren kan have én eller to hukommelsesmoduldrev afhængigt af modellen.
Hukommelsesmodulstikkene sidder i bunden af computeren under dækslet. Computerens
hukommelseskapacitet kan opgraderes ved at tilføje et hukommelsesmodul eller erstatte det
eksisterende hukommelsesmodul i en af disse hukommelsesmodulstik.
BEMÆRK: Før du tilføjer eller udskifter et hukommelsesmodul, skal du sikre dig, at computeren har
den seneste version af BIOS, og opdatere BIOS om nødvendigt. Se
Opdatering af BIOS'en
på side 68.
FORSIGTIG: Opdateres computeren ikke til den seneste version inden installation eller udskiftning
af et hukommelsesmodul, kan det medføre en række systemproblemer.
ADVARSEL! Du kan mindske risikoen for elektrisk stød og beskadigelse af udstyret ved at koble
netledningen fra og fjerne alle batterier, før du installerer et hukommelsesmodul.
FORSIGTIG: Statisk elektricitet kan beskadige de elektroniske komponenter. Før du påbegynder en
procedure, skal du sikre dig, at du har afladet dig selv for statisk elektricitet ved at berøre en
metalgenstand med jordforbindelse.
BEMÆRK: Hvis du tilføjer eller udskifter hukommelsesmodulet i computeren med et enkelt
hukommelsesmodul, skal hukommelsesmodulet sættes ind i stikket nærmest systemkortet.
BEMÆRK: Hvis du vil bruge en konfiguration med to kanaler med et ekstra hukommelsesmodul,
skal du sørge for, at hukommelsesmodulerne er identiske.
Sådan tilføjes eller udskiftes et hukommelsesmodul:
FORSIGTIG: Sådan forebygger du tab af data, og at systemet ikke reagerer:
Luk computeren, før du tilføjer eller skifter hukommelsesmoduler. Tag ikke et hukommelsesmodul ud,
mens computeren er tændt, i slumre- eller dvaletilstand.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt computeren er slukket eller i dvaletilstand, kan du tænde for den ved at
trykke på tænd/sluk-knappen. Luk derefter computeren ned via operativsystemet.
1. Gem dataene, og luk computeren.
2. Fjern alle eksterne enheder, som er tilsluttet computeren.
3. Tag strømstikket ud af stikkontakten.
4. Vend computeren med undersiden opad på en jævn overflade.
56 Kapitel 7 Vedligeholdelse af computeren