Multimedia - Windows Vista
2 Arbejde med multimediesoftware
Computeren indeholder præinstalleret multimediesoftware. Nogle computermodeller leveres også med
yderligere multimediesoftware på en optisk disk.
BEMÆRK: Hvis du vil installere præinstalleret software fra harddisken, skal du vælge Start >
Programmer > HP Software Setup og derefter følge vejledningen på skærmen.
Afhængigt af den hardware og software, der findes i computeren, understøttes følgende
multimedieopgaver:
●
Afspilning af digitale medier, herunder lyd- og video-cd'er, lyd- og video-dvd'er samt internetradio
●
Oprettelse og kopiering af data-cd'er
●
Oprettelse, redigering og brænding af lyd-cd'er
●
Oprettelse, redigering og brænding af en video eller film på en dvd eller video-cd
FORSIGTIG: For at undgå tab af informationer eller beskadigelse af et drev skal du følge disse
retningslinjer:
Inden du skriver til en disk, skal du slutte computeren til en pålidelig ekstern strømkilde. Undlad at skrive
til en disk, mens computeren kører på batteri.
Før du skriver til en disk, skal du lukke alle åbne programmer undtagen den disksoftware, du anvender.
Undlad at kopiere direkte fra en kildedisk til en destinationsdisk eller fra et netværksdrev til en
destinationsdisk. Kopiér i stedet fra en kildedisk eller et netværksdrev til harddisken, og kopiér derefter
fra harddisken til destinationsdisken.
Undlad at bruge computerens tastatur eller flytte computeren, mens computeren skriver til en disk.
Skriveprocessen er følsom over for vibrationer.
BEMÆRK: Yderligere oplysninger om den software, der følger med computeren, findes i den
pågældende producents vejledninger, som kan forefindes i softwaren på disk, i online-Hjælp-filerne eller
på producentens webside.
8 Kapitel 2 Arbejde med multimediesoftware










