User Guide - Windows 10

5 Multimedier
Lyd
På din HP-tablet kan du downloade og lytte til musik, streame lydindhold fra internettet (herunder radio),
optage lyd eller mikse lyd og video for at oprette multimedier. Tilslut eksterne lydenheder, f.eks. højttalere
eller hovedtelefoner for at forbedre lytteoplevelsen.
Regulering af lydstyrken
Du kan regulere lydstyrken vha. lydstyrkeknapperne.
ADVARSEL! For at undgå høreskader skal du regulere lydstyrken, inden du tager hovedtelefoner, øresnegle
eller et headset på. Se Generelle bemærkninger, sikkerhed og miljø for at få yderligere oplysninger om
sikkerhed. For at få adgang til HP Support Assistant skal du skrive support i proceslinjens søgefelt, trykke
på appen HP Support Assistant, trykke på Min PC, vælge fanen Specifikationer og derefter trykke på
Brugervejledninger.
BEMÆRK: Lydstyrken kan også styres ved hjælp af operativsystemet og nogle andre programmer.
Tilslutning af hovedtelefoner
Du kan tilslutte kabelforbundne hovedtelefoner til hovedtelefonstikket på tabletten. Se Foroven på side 6.
Følg producentens anvisninger for at tilslutte trådløse hovedtelefoner til din tablet.
ADVARSEL! For at undgå høreskader skal du sænke lydstyrken, inden du tager hovedtelefoner, øresnegle
eller et headset på. Se Generelle bemærkninger, sikkerhed og miljø for at få yderligere oplysninger om
sikkerhed.
Kontrol af tablettens lydfunktioner
BEMÆRK: Du opnår de bedste resultater af optagelsen ved at tale direkte ind i mikrofonen og optage lyd i
omgivelser uden baggrundsstøj.
Benyt nedenstående fremgangsmåde for at kontrollere lydfunktionerne på tabletten:
1. Skriv kontrolpanel i søgefeltet på proceslinjen, og vælg derefter Kontrolpanel.
2. Tryk på Hardware og lyd, og tryk derefter på Lyd.
Når vinduet Lyd åbnes, skal du trykke på fanen Lyde. Under Programhændelser skal du trykke på en
lydhændelse, f.eks. et bip eller en alarm, og derefter trykke på Test. Du bør nu høre lyden gennem
højttalerne eller gennem de tilsluttede hovedtelefoner.
Benyt nedenstående fremgangsmåde for at kontrollere tablettens optagefunktioner:
1. Skriv lyd i søgefeltet på proceslinjen, og tryk derefter på Lydoptager.
2. Tryk på Start optagelse og tal ind i mikrofonen.
3. Gem filen på skrivebordet.
4. Åbn et multimedieprogram, og afspil optagelsen.
18 Kapitel 5 Multimedier