User Guide - Linux

Opsætning af et nyt WLAN
Nødvendigt udstyr:
Et bredbåndsmodem (enten DSL eller kabel) (1) og en højhastighedsinternetforbindelse, der
købes hos en internetudbyder
En trådløs router (købes separat) (2)
Den trådløse computer (3)
Illustrationen nedenfor viser et eksempel på en trådløs netværksinstallation, der er tilsluttet
internettet.
BEMÆRK: Nogle kabelmodemmer har en indbygget router. Kontakt din internetudbyder for at få at
vide, om du har brug for en separat router.
BEMÆRK: Når du opsætter en trådløs forbindelse, skal du kontrollere, at computeren og den
trådløse router er synkroniseret. Hvis du vil synkronisere computeren og den trådløse router, skal du
slukke for computeren og den trådløse router og derefter tænde for dem igen.
Efterhånden som netværket vokser, kan yderligere trådløse og fastkoblede computere sluttes til
netværket og få adgang til internettet.
Du kan få hjælp til opsætning af dit WLAN i oplysningerne fra producenten af din router eller hos din
internetudbyder.
Beskyttelse af dit WLAN
Når du opsætter et WLAN eller får adgang til et eksisterende WLAN, skal du altid aktivere
sikkerhedsfunktionerne for at beskytte netværket imod uautoriseret adgang. WLAN'er på offentlige
steder (hotspots), som f.eks. i cafeer og lufthavne, yder muligvis ikke nogen form for sikkerhed. Hvis
du er bekymret for din computers sikkerhed på et "hotspot", bør du begrænse dine
netværksaktiviteter til ikke-fortrolige e-mails og almindelig internetsurfing.
Trådløse radiosignaler bevæger sig uden for netværket, så andre WLAN-enheder kan opfange
ubeskyttede signaler. Du kan tage følgende forholdsregler til at beskytte dit WLAN:
Brug en firewall – Kontrollerer både data og anmodninger om data, der sendes til dit netværk,
og afviser alle mistænkelige elementer. Firewalls findes både som software og som hardware.
Nogle netværk anvender en kombination af begge typer.
Trådløs kryptering – Din computer understøtter tre krypteringsprotokoller:
Wi-Fi Protected Access (WPA)
Wi-Fi Protected Access II (WPA2)
Wired Equivalent Privacy (WEP)
Brug af et WLAN 17