User Guide - Linux
BEMÆRK: HP anbefaler, at du vælger WPA2, der er den mest avancerede af de tre
krypteringsprotokoller. Det anbefales ikke at anvende WEP-kryptering, da den kan overvindes uden
de store anstrengelser.
●
Wi-Fi Protected Access (WPA) og Wi-Fi Protected Access II (WPA2) bruger
sikkerhedsstandarder til at kryptere og dekryptere data, der sendes over netværket. Både WPA
og WPA2 genererer en ny nøgle for hver pakke dynamisk, og de genererer også et andet sæt
nøgler for hver computer på netværket. For at gennemføre dette:
◦
WPA bruger Advanced Encryption Standard (AES) og Temporal Key Integrity Protocol
(TKIP).
◦
WPA2 bruger Cipher Block Chaining Message Authentication Code Protocol (CCMP), der
er en ny AES-protokol.
●
Wired Equivalent Privacy (WEP) krypterer data med en WEP-nøgle, før de sendes. Uden den
korrekte nøgle kan andre ikke bruge WLAN'et.
Roaming til et andet netværk
Når du flytter din computer inden for et andet WLAN's rækkevidde, forsøger operativsystemet at
oprette forbindelse til det pågældende netværk. Hvis forsøget lykkes, sluttes din computer automatisk
til det nye netværk. Hvis operativsystemet ikke genkender det nye netværk, skal du benytte den
samme fremgangsmåde, som da du første gang oprettede forbindelse til dit WLAN.
Brug af trådløse Bluetooth-enheder (kun udvalgte
modeller)
En Bluetooth-enhed muliggør kortrækkende, trådløs kommunikation, som erstatter de fysiske
kabelforbindelser, der traditionelt sammenkæder elektroniske enheder som f.eks. følgende:
●
Computere
●
Telefoner
●
Lydenheder
Bluetooths styrke ligger i synkronisering af oplysningsoverførsler mellem din computer og trådløse
enheder. Det er en begrænsning i Bluetooth og operativsystemet, at det ikke er muligt konsekvent at
forbinde to eller flere computere, så de kan dele internetadgangen via Bluetooth.
Bluetooth-enheder giver peer-to-peer-funktionalitet, så du kan oprette et PAN-netværk (Personal
Area Network) af Bluetooth-enheder. Der er oplysninger om konfigurering og brug af Bluetooth-
enheder i Hjælp til Bluetooth-software.
Tilslutning til et fastkoblet (traditionelt) netværk
Tilslutning til et lokalt netværk (LAN) (kun udvalgte modeller)
Tilslutning til et LAN (lokalnetværk) kræver et RJ-45-netværkskabel med 8-ben (købes separat). Hvis
netværkskablet har et støjdæmpningskredsløb (1), der forhindrer forstyrrelse fra radio- og tv-
modtagelse, skal du rette kablets kredsløbsende (2) mod computeren.
18 Kapitel 3 Netværk










