User Guide - Linux
Brug af strømstyring
Strømstyring er en samling systemindstillinger, der styrer, hvordan computeren anvender strøm.
Strømstyring hjælper dig med at spare på strømmen, maksimere ydeevnen eller finde en balance
imellem dem.
Du kan tilpasse strømstyringsindstillinger.
Visning af de aktuelle strømstyringsindstillinger
▲
Højreklik på ikonet Strøm i statusfeltet yderst til højre på proceslinjen, og klik derefter på
Preferences (Indstillinger).
Ændring af de aktuelle strømstyringsindstillinger
1. Højreklik på ikonet Strøm i statusfeltet yderst til højre på proceslinjen, og klik derefter på
Preferences (Indstillinger).
2. Rediger indstillingerne på fanerne On AC Power (På vekselstrøm), On Battery Power (På
batteri) og Generelt efter behov.
Brug af batteristrøm
Når der er et opladet batteri i computeren, og denne ikke er sluttet til ekstern strøm, kører den på
batteristrøm. Når der er et opladet batteri i computeren, og denne er sluttet til ekstern vekselstrøm,
kører den på vekselstrøm.
Hvis computeren indeholder et opladet batteri og kører på ekstern vekselstrøm via
vekselstrømsadapteren, skifter den til batteristrøm, hvis vekselstrømsadapteren frakobles
computeren.
BEMÆRK: Når du frakobler vekselstrøm, reduceres skærmens lysstyrke automatisk for at spare
batteri. Hvis du ønsker oplysninger om at øge eller reducere skærmens lysstyrke, kan du se
Tastatur
og pegeredskaber på side 20.
Du kan lade batteriet blive i computeren eller opbevare det et andet sted, afhængigt af hvordan du
arbejder. Hvis du beholder batteriet i computeren, når computeren sluttes til ekstern vekselstrøm,
lades det op, og desuden beskytter det dit arbejde i tilfælde af en strømafbrydelse. Et opladet batteri i
computeren aflades dog langsomt, når computeren er slukket og ikke er sluttet til ekstern strøm.
ADVARSEL! For at mindske potentielle sikkerhedsproblemer må du kun bruge det batteri, der
fulgte med computeren, et ombygningsbatteri fra HP, eller et kompatibelt batteri købt fra HP.
Computerbatteriets levetid varierer, afhængigt af strømstyringsindstillingerne, de programmer, der
kører på computeren, skærmens lysstyrke, eksterne enheder, der er sluttet til computeren samt andre
faktorer.
Visning af resterende batterispænding
▲
Flyt markøren over ikonet Strøm i meddelelsesområdet yderst til højre på proceslinjen.
Isætning og udtagning af batteriet
Sådan isættes batteriet:
1. Vend computeren om på en plan overflade, så batterirummet vender væk fra dig.
32 Kapitel 6 Strømstyring










