Hardware Reference Guide - MT
Installation af DIMM-moduler
FORSIGTIG: Du skal frakoble strømkablet og vente cirka 30 sekunder på at strømmen er
drænet, før du tilføjer eller fjerner hukommelsesblokke. Uanset om computeren er tændt eller
slukket, vil der altid være spænding på hukommelsesmodulerne, så længe computeren er
tilsluttet en tændt stikkontakt med vekselstrøm. Hvis du tilføjer eller udtager
hukommelsesmoduler, mens der stadigt er spænding på systemet, kan det forårsage uoprettelig
skade på hukommelsesmodulerne eller systemkortet. Hvis du kan se en lysende indikatorlampe
på systemkortet, er der stadig spænding i computeren.
Stikkene på hukommelsesmodulerne har forgyldte metalkontakter. Det er vigtigt, at du bruger
hukommelsesmoduler med forgyldte metalkontakter ved opgradering af hukommelsen for at
undgå rust og/eller oxydering som følge af, at inkompatible metaller berører hinanden.
Statisk elektricitet kan beskadige de elektroniske komponenter i computeren eller
udvidelseskortene. Inden du begynder på disse procedurer, skal du sikre dig, at du er afladet for
statisk elektricitet ved at røre ved en metalgenstand med jordforbindelse.
Undgå at berøre kontakterne, når du håndterer et hukommelsesmodul. Dette kan beskadige
modulet.
1. Sluk korrekt for computeren via operativsystemet, og sluk derefter eventuelle tilsluttede enheder.
2. Træk netledningen ud af stikket og computeren, og afbryd alle de eksterne enheder.
3. Fjern computerens adgangspanel.
4. Find hukommelsesmodulstikkene på systemkortet.
ADVARSEL! Lad komponenterne køle af, inden du rører dem, for at undgå at brænde dig
på de varme flader.
5. Åbn begge låse på stikket til hukommelsesmodulet (1), og sæt modulet i stikket (2).
Figur 2-5 Installation af et DIMM-modul
BEMÆRK: Et hukommelsesmodul kan kun installeres på én måde. Placér tappen på
hukommelsesstikket i rillen på modulet.
8 Kapitel 2 Hardwareopgraderinger DAWW