Getting Started - Windows 7

Regulering af lydstyrken
Afhængigt af computerens model kan du justere lydstyrken ved hjælp af følgende:
Lydstyrkeknapper
Hurtigtaster til lydstyrken (bestemte taster, der trykkes på i kombination med tasten fn)
Lydstyrketaster
ADVARSEL! For at undgå høreskader skal du regulere lydstyrken, inden du tager hovedtelefoner,
øresnegle eller et headset på. Se Generelle bemærkninger, sikkerhed og miljø for at få yderligere
oplysninger om sikkerhed. Du får adgang til brugervejledningerne ved at vælge Start > Hjælp og
support > Brugervejledninger.
BEMÆRK: Lydstyrken kan også styres ved hjælp af operativsystemet og nogle andre programmer.
BEMÆRK: Se afsnittet Lær din computer at kende på side 4 for at få oplysninger om, hvilken type
lydstyrketaster din computer har.
Tilslutning af hovedtelefoner og mikrofoner
Du kan tilslutte traditionelle hovedtelefoner eller headset til computerens lydudgangsstik
(hovedtelefon), lydindgangsstik (mikrofon). Der kan købes mange forskellige headset med indbyggget
mikrofon.
Følg producentens anvisninger for at tilslutte trådløse hovedtelefoner eller headset til din computer.
ADVARSEL! For at undgå risikoen for personskade skal du sænke lydstyrken, inden du tager
hovedtelefoner, øresnegle eller et headset på. Se Generelle bemærkninger, sikkerhed og miljø for at
få yderligere oplysninger om sikkerhed.
Kontrol af lydfunktioner på computeren
BEMÆRK: Du opnår de bedste resultater af optagelsen ved at tale direkte ind i mikrofonen og
optage lyd i omgivelser uden baggrundsstøj.
Du kan kontrollere lydfunktionerne på computeren ved at følge disse trin:
1. Vælg Start > Kontrolpanel > Hardware og lyd > Lyd.
2. Når vinduet Lyd åbnes, skal du klikke på fanen Lyd. Vælg en lyd, f.eks. en biplyd eller alarm,
under Programhændelser, og klik på knappen Test.
Du bør nu høre lyden gennem højttalerne eller gennem de tilsluttede hovedtelefoner.
Du kan kontrollere optagefunktionerne på computeren ved at følge disse trin:
1. Vælg Start > Alle programmer > Tilbehør > Lydoptager.
2. Klik på Start optagelse, og tal ind i mikrofonen. Gem filen på skrivebordet.
3. Åbn et multimedieprogram, og afspil lyden.
Sådan bekræfter eller ændrer du lydindstillingerne på din computer:
Vælg Start > Kontrolpanel > Lyd.
Lyd 27