User Guide - Windows 8

Computeren kan være i slumretilstand. Tryk kortvarigt på tænd/sluk-knappen for at afslutte
slumretilstanden. Slumre er en energibesparende funktion, som slukker for skærmen. Slumre
kan startes af systemet, mens computeren er tændt, men ikke bruges, eller når der er opstået en
lav batterispænding på computeren. Disse indstillinger kan ændres ved at højreklikke på ikonet
Batteri i meddelelsesområdet yderst til højre på proceslinjen på Windows-skrivebordet, og
derefter klikke på Indstillinger.
Computeren er måske ikke indstillet til at vise billedet på skærmen. Tryk på fn+f4, hvis du vil
skifte til visning af billedet på computerskærmen. Det gælder for de fleste modeller, at hvis en
ekstern visningsenhed, f.eks. en skærm, er forbundet til computeren, så kan billedet blive vist på
computerskærmen eller den eksterne visningsenhed eller på begge samtidig. Når du trykker på
fn+f4 gentagne gange, skiftes der mellem visning af billedet på computerskærmen, en eller flere
eksterne visningsenheder og samtidig visning på alle enheder.
Software fungerer unormalt
Hvis softwaren ikke reagerer eller reagerer unormalt, skal du genstarte computeren ved at trykke på
højre side af skærmen. Når amuletterne vises, skal du klikke på Indstil. Klik på ikonet Tænd/sluk, og
klik derefter på Luk computeren.
Computeren er usædvanligt varm
Det er normalt, at computeren føles varm, når den er i brug. Men hvis computeren føles
usædvanligt
varm, kan den være overophedet på grund af en blokeret ventilationsåbning.
Hvis du har mistanke om, at computeren bliver overophedet, skal du lade den afkøle til
rumtemperatur. Sørg derefter for at holde alle ventilationsåbninger fri for forhindringer, når du bruger
computeren.
ADVARSEL! For at mindske risikoen for varmerelaterede skader eller overophedning af computeren
må du ikke placere den direkte i skødet eller blokere ventilationsåbningerne. Du må kun bruge
computeren på en hård, plan overflade. Sørg for, at luftstrømmen ikke blokeres af en anden hård
overflade, f.eks. en tilstødende printer, eller af en blød overflade f.eks. puder, tæpper eller
beklædning. Du må heller ikke lade vekselstrømsadapteren komme i kontakt med huden eller en blød
overflade, som f.eks. puder, tæpper eller beklædning, under drift. Computeren og
vekselstrømsadapteren overholder temperaturgrænserne for brugertilgængelige overflader, som
defineret af International Standard for Safety of Information Technology Equipment (IEC 60950).
BEMÆRK: Computerens ventilator starter automatisk for at afkøle indvendige komponenter og
dermed forhindre overophedning. Det er helt normalt, at den interne ventilator slår til og fra under
drift.
En ekstern enhed fungerer ikke
Prøv følgende, hvis en ekstern enhed ikke fungerer som forventet:
Tænd enheden i henhold til anvisningerne fra producenten.
Kontrollér, at alle enheder er korrekt forbundet.
Kontrollér, at enheden strømforsynes.
Kontrollér, at enheden, specielt hvis det er en ældre model, er kompatibel med
operativsystemet.
Kontrollér, at de korrekte drivere er installeret og opdateret.
DAWW Problemløsning 79