User Manual

7 Beskyttelse af tablet og oplysninger
Computersikkerhed er yderst vigtig for at beskytte fortroligheden, integriteten og tilgængeligheden af
oplysninger. Standardsikkerhedsprogrammer fra Windows-operativsystemet, HP-programmer,
Windows Setup Utility (BIOS) og andre tredjepartsprogrammer kan bruges til at beskytte tabletten
mod en række risici, f.eks. virus, orme og andre typer skadelig kode.
VIGTIGT: Nogle af de funktioner, der er beskrevet i dette kapitel, er muligvis ikke tilgængelige på
din tablet.
Brug af adgangskoder
En adgangskode er en gruppe af tegn, som du vælger for at sikre oplysningerne på tabletten og for at
beskytte onlinetransaktioner. Der kan angives forskellige typer adgangskoder. Da du opsatte
tabletten for første gang, blev du f.eks. bedt om at oprette en brugeradgangskode for at sikre
tabletten. Du kan angive flere adgangskoder i Windows eller i HP Setup Utility (BIOS), der er
forudinstalleret på tabletten.
Det kan være nyttigt at bruge den samme adgangskode til en Setup Utility-funktion (BIOS) og en
sikkerhedsfunktion i Windows.
Brug følgende tip til at oprette og gemme adgangskoder:
For at reducere risikoen for at blive låst ude af tabletten, skal du notere alle adgangskoder og
gemme dem et sikkert sted, som ikke er i nærheden af tabletten. Undgå at opbevare
adgangskoder i en fil på tabletten.
Når du opretter adgangskoder, skal du overholde de krav, programmet stiller.
Skift adgangskoderne mindst en gang hver 3. måned.
En god adgangskode er lang og indeholder både bogstaver, tegn, symboler og tal.
Før du sender din tablet til service, skal du sikkerhedskopiere dine filer, slette fortrolige filer og
fjerne alle adgangskodeindstillinger.
For flere oplysninger om Windows-adgangskoder, som f.eks. adgangskoder til pauseskærm:
Tryk på på startskærmen, skriv support, og vælg derefter appen HP Support Assistant.
– eller –
Tryk på spørgsmålstegnet i meddelelsesområdet på Windows-skrivebordet yderst til højre på
proceslinjen.
Oprettelse af adgangskoder i Windows
Adgangskode Funktion
Brugeradgangskode Beskytter adgang til en Windows-brugerkonto.
Administratoradgangskode Beskytter adgang til tablettens indhold på
administratorniveau.
20 Kapitel 7 Beskyttelse af tablet og oplysninger