User Guide - Windows 7
Trådløs kryptering bruger sikkerhedsindstillinger til at kryptere og dekryptere data, der sendes 
over netværket. Hvis du vil have flere oplysninger, skal du åbne Hjælp og support ved at vælge 
Start > Hjælp og support.
Oprettelse af forbindelse til et WLAN
Benyt nedenstående fremgangsmåde for at oprette forbindelse til WLAN'et:
1. Sørg for, at WLAN-enheden er tændt. Hvis enheden er tændt, lyser lysdioden for trådløs. Hvis 
lysdioden for trådløs er slukket, skal du trykke på knappen for trådløs.
BEMÆRK: På visse modeller lyser lysdioden for trådløs gult, når alle trådløse enheder er 
slukket.
2. Klik på ikonet for netværksstatus i meddelelsesområdet yderst til højre på proceslinjen.
3. Vælg et WLAN, der skal oprettes forbindelse til.
4. Klik på Tilslut.
Hvis WLAN'et er et sikkerhedsaktiveret WLAN, bliver du bedt om at angive en sikkerhedskode. 
Indtast koden, og klik derefter på OK for at oprette forbindelsen.
BEMÆRK: Hvis listen ikke indeholder nogen WLAN'er, kan du være uden for rækkevidde af en 
trådløs router eller et trådløst adgangspunkt.
BEMÆRK: Hvis du ikke får vist det WLAN, du vil oprette forbindelse til, skal du klikke på Åbn 
Netværks- og delingscenter og derefter klikke på Konfigurer en ny forbindelse eller et nyt 
netværk. Der vises en liste over valgmuligheder, der giver dig mulighed for manuelt at søge efter 
og oprette forbindelse til et netværk eller at oprette en ny netværksforbindelse.
5. Følg anvisningerne på skærmen for at oprette forbindelsen.
Når forbindelsen er oprettet, skal du holde musemarkøren over netværksstatusikonet i 
meddelelsesområdet yderst til højre på proceslinjen for at få bekræftet forbindelsens navn og status.
BEMÆRK: Den funktionsmæssige rækkevidde (hvor langt de trådløse signaler rækker) afhænger af 
WLAN-implementeringen, routerfabrikatet og forstyrrelser fra vægge og andre elektroniske enheder 
eller bygningsmæssige barrierer som vægge og gulve.
Brug af trådløse Bluetooth-enheder (kun udvalgte modeller)
En Bluetooth-enhed muliggør kortrækkende, trådløs kommunikation, som erstatter de fysiske 
kabelforbindelser, der traditionelt sammenkæder elektroniske enheder som f.eks. følgende:
●
Computere (stationære, bærbare, PDA'er)
●
Telefoner (mobiltelefoner, trådløse telefoner, smartphones)
●
Billedenheder (printer, kamera)
●
Lydenheder (headset, højttalere)
●
Mus
Bluetooth-enheder giver peer-to-peer-funktionalitet, så du kan oprette et PAN-netværk (Personal 
Area Network) af Bluetooth-enheder. Se Hjælp til Bluetooth-softwaren for at få oplysninger om 
konfiguration og brug af Bluetooth-enheder.
18 Kapitel 3 Tilslutning til et netværk










