Hardware Reference Guide - HP Compaq dc7800 Small Form Factor
Table Of Contents
- Produktegenskaber
- Hardwareopgraderinger
- Servicevenlige funktioner
- Advarsler og forholdsregler
- Brug af SFF-computeren i en tower-opsætning
- Frigørelse af Smart Cover-lås
- Afmontering af computerens adgangspanel
- Genmontering af computerens adgangspanel
- Afmontering af frontpanelet
- Fjernelse af dækplader
- Montering af frontpladen
- Installation af ekstra hukommelse
- Fjernelse eller installation af et udvidelseskort
- Drevpladser
- Installation og fjernelse af drev
- Drevforbindelser til systemkort
- Udtagning af et optisk drev
- Installation af et optisk drev i 5,25"-drevrummet
- Afmontering af et eksternt 3,5"-drev
- Installation af et drev i det eksterne 3,5"-drevrum
- Fjernelse og udskiftning af den primære, interne 3,5" SATA-harddisk
- Fjernelse og udskiftning af en 3,5" flytbar SATA-harddisk
- Specifikationer
- Udskiftning af batteriet
- Eksterne sikkerhedsenheder
- Elektrostatisk afladning
- Retningslinier for brug af computeren, rutinevedligeholdelse og klargøring til flytning
- Indeks

B Udskiftning af batteriet
Det batteri, der følger med computeren, forsyner uret til realtid med strøm. Når batteriet udskiftes, bør
der anvendes et batteri svarende til det, der er installeret i computeren. Computeren leveres med et 3
V-litiumbatteri.
ADVARSEL! Computeren indeholder et internt litiummangandioxid-batteri. Hvis et batteri behandles
forkert, kan det medføre brandfare og risiko for forbrændinger. Følg retningslinerne nedenfor for at
mindske risikoen for personskade:
Forsøg ikke at genoplade batteriet.
Udsæt ikke batteriet for temperaturer over 60°C.
Undgå at adskille eller mase batteriet, stikke hul på det, kortslutte dets ydre kontakter samt at udsætte
det for vand eller åben ild.
Udskift kun batteriet med et HP reservebatteri til dette produkt.
FORSIGTIG: Det er vigtigt at sikkerhedskopiere computerens CMOS-indstillinger, inden batteriet
udskiftes. CMOS-indstillingerne slettes, når batteriet fjernes eller udskiftes. Du kan finde flere
oplysninger om sikkerhedskopiering af CMOS-indstillingerne i Vejledning til hjælpeprogrammet
Computer Setup (Computeropsætning) (F10).
Statisk elektricitet kan beskadige de elektroniske komponenter i computeren eller tilbehøret. Inden du
begynder på disse procedurer, skal du sikre dig, at du er afladet for statisk elektricitet ved at røre ved
en metalgenstand med jordforbindelse.
BEMÆRK: Litiumbatteriets levetid forlænges, når computeren tilsluttes en strømførende stikkontakt.
Litiumbatteriet bruges kun, når computeren IKKE er tilsluttet ledningsnettet.
HP opfordrer kunder til at indlevere brugt elektronisk hardware, originale HP printerpatroner og
genopladelige batterier til genbrug. Yderligere oplysninger om genbrugsordninger finder du på
http://www.hp.com/recycle.
1. Fjern/deaktiver alle sikkerhedsanordninger, der forhindrer åbning af computeren.
2. Fjern alle flytbare medier, f.eks. disketter eller cd'er fra computeren.
3. Luk computeren korrekt via operativsystemet, og sluk derefter eventuelle tilsluttede enheder.
4. Træk netledningen ud af stikket, og afbryd alle eksterne enheder.
FORSIGTIG: Uanset om computeren er tændt eller slukket, vil der altid være spænding på
systemkortet, så længe systemet er tilsluttet en tændt stikkontakt med vekselstrøm. Netledningen
skal tages ud af stikkontakten, for at forhindre beskadigelse af computerens interne komponenter.
5. Hvis computeren er monteret på en fod, skal computeren afmonteres fra foden.
6. Fjern adgangspanelet.
7. Find batteriet og batteriholderen på systemkortet.
DAWW 47