User Manual

BEMÆRK: Hvis du bruger kalibreringsværktøjet HP DreamColor Calibration Solution, skal du sørge
for at rotere det filter, som fjerner omgivende lys, af vejen før du bruger værktøjet. I forbindelse med
andre værktøjer skal man sørge for at fjerne linsens hætte før kalibreringen.
Afhængigt af det værktøj der bruges, kan kalibrering tage mellem nogle få minutter og en halv time.
Skærmen viser en række forskellige farver under kalibreringen og viser til slut en meddelelse om at
kalibreringen er gennemført.
Select and Modify a Preset (Vælg og rediger en forudindstilling)
Denne funktion gør det muligt at vælge det farverum der skal kalibreres og ændre målværdierne for
farveområde, hvidpunkt, gamma og luminans. Dette er den anbefalede procedure, hvis man ønsker
at ændre et forudindstillet farverum fra dets fabrikskonfiguration
Når denne indstilling er valgt, vil du få vist en række skærmbilleder, hvorfra du kan vælge de ønskede
kalibreringsmål. På hvert skærmbillede kan du vælge mellem forskellige standard-valgmuligheder,
som vist nedenfor. Hvis du ønsker at oprette et brugerdefineret sæt kalibreringsmål, skal du bruge
StudioCal XML, som beskrevet i Z27x-skærmens avancerede brugervejledning.
Man kan vælge mellem følgende standard-valgmuligheder:
Farveområde
sRGB / BT.709 – standard-farveområdet til generel brug og højdefinitionsvideo (HD)
AdobeRGB – dette farveområde bruges ofte af professionelle fotografer og har et udvidet
grønt farveområde, sammenlignet med sRGB
BT.601 – standard farveområde for NTSC og PAL standarddefinitionsvideo (SD)
BT.2020 – farveområde for fremtidens Ultra High Definition (UHD eller 4K) forbruger-tv
DCI-P3 – standard-farveområdet for Digital Cinema-projektion
Hvidpunkt
D65 – standard-hvidpunktet til generel brug, herunder grafisk kunst, fotografi samt SD, HD
og UHD TV-produktion/post-produktion; bruges også i nogle arbejdsprocesser i forbindelse
med digitale biografer
D50 – standard-hvidpunktet for den traditionelle trykkeribranche
D55 – standard-hvidpunktet til traditionel film-produktion
DCI-P3 – standard-hvidpunktet til DCI-baserede arbejdsprocesser i forbindelse med digitale
biografer
Gamma
2,2 – standard-gamma til generelle anvendelser
2,4 – standard-gamma til video-anvendelser i delvist mørklagte rum
2,6 – standard-gamma til digitale biografer, som er helt mørklagt
1,8 – den klassiske gamma, der bruges på ældre Mac-systemer
Luminans
250 cd/m
2
(candela pr. kvadratmeter) – egnet til brug i miljøer med kraftig belysning
150 cd/m
2
– egnet til brug sammen med typisk kontor- og hjemmebelysning
Sådan foretages farvekalibrering 53