User Guide - Windows 8.1
7 Vedligeholdelse af computeren
Det er vigtigt at udføre regelmæssig vedligeholdelse for at bevare computeren i optimal tilstand. Dette
kapitel indeholder oplysninger om forbedring af computerens ydeevne ved at køre værktøjer som
Diskdefragmentering og Diskoprydning og ved at udskifte en harddisk eller tilføje hukommelse. Det
indeholder oplysninger om opdatering af dine programmer og drivere, anvisninger til rengøring af din
computer samt tip til at rejse med din computer.
Forbedring af ydeevnen
Alle ønsker en hurtig computer, og ved at udføre regelmæssige vedligeholdelsesopgaver ved brug af
værktøjer som Diskdefragmentering og Diskoprydning, kan du drastisk forbedre computerens
ydeevne. Og efterhånden som computeren bliver ældre, skulle du måske overveje at installere større
drev og tilføjelse af mere hukommelse.
Håndtering af drev
Overhold følgende forholdsregler ved håndtering af drev:
●
Hvis et batteri er den eneste strømkilde, skal du sørge for, at det er tilstrækkeligt opladet, inden
der skrives til medier.
●
Undlad at skrive på tastaturet eller flytte computeren, mens det optiske drev skriver til en disk.
Skriveprocessen er følsom over for vibrationer.
●
Før du flytter en computer, der er sluttet til en ekstern harddisk, skal du starte slumretilstand og
vente, indtil skærmen er ryddet, eller helt frakoble den eksterne harddisk.
Brug af Diskdefragmentering
Når du bruger computeren, bliver filerne på harddisken efterhånden fragmenterede. Et fragmenteret
drev betyder, at data på din harddisk ikke er kontinuerlige (i rækkefølge), og på grund af dette
arbejder harddisken hårdere for at finde filer, så computeren arbejder langsommere.
Diskdefragmentering samler (eller reorganiserer fysisk) de fragmenterede filer og mapper på
harddisken, så systemet kan køre mere effektivt.
BEMÆRK: Det er ikke nødvendigt at køre diskdefragmentering på SSD-drev.
Når Diskfragmentering er startet, kører det uden overvågning. Afhængigt af harddiskens størrelse og
antallet af fragmenterede filer kan det tage mere end en time at fuldføre defragmenteringen.
HP anbefaler, at du defragmenterer din harddisk mindst én gang om måneden. Du kan indstille
Diskdefragmentering til at køre en gang om måneden, men du kan også til enhver tid defragmentere
din computer manuelt.
Sådan kører du Diskdefragmentering:
1. Slut computeren til vekselstrøm.
2. Skriv disk på startskærmen.
3. Følg anvisningerne på skærmen.
Du kan finde yderligere oplysninger i hjælpeprogrammet til programmet Diskdefragmentering.
Forbedring af ydeevnen 49