Troubleshooting Guide

Nulstilling af adgangskodejumper
Følg nedenstående fremgangsmåde for at deaktivere funktionerne for adgangskode for opsætning eller
opstart eller for at rydde adgangskoderne helt.
1. Luk operativsystemet korrekt ned, sluk computeren og alle tilsluttede enheder, og tag derefter
netledningen ud af stikkontakten.
2. Når netledningen er afbrudt, skal du trykke på afbryderen igen for at dræne systemet for eventuel
reststrøm.
ADVARSEL! Træk ledningen ud af stikket, og lad de interne komponenter køle af, før du rører
dem, for at mindske risikoen for personskade på grund af elektrisk stød og/eller varme overflader.
FORSIGTIG: Strømforsyningen leverer altid spænding til systemkortet, når computeren er
tilsluttet ledningsnettet, selv når den er slukket. Det kan beskadige systemet, hvis ledningen ikke
trækkes ud af stikket.
Statisk elektricitet kan beskadige de elektroniske komponenter i computeren eller tilbehøret. Inden
du begynder på disse procedurer, skal du sikre dig, at du er afladet for statisk elektricitet ved at
røre ved en metalgenstand med jordforbindelse. Du kan finde flere oplysninger i vejledningen
Oplysninger om sikkerhed og regulativer.
3. Fjern computerens dækplade eller adgangspanel.
4. Find headeren og jumperen.
BEMÆRK: Adgangskodejumperen er grøn, så den er nem at genkende. Se IPSM'en (illustrerede
komponentoversigt) til dit specifikke system for at finde adgangskodejumperen og andre
komponenter på systemkortet. Du kan hente IPSM'en fra
http://www.hp.com/support.
5. Tag jumperen væk fra ben 1 og 2. Sæt jumperen på enten ben 1 eller 2 (men ikke på begge ben),
så den ikke bliver væk.
6. Sæt computerens dækplade eller adgangspanel på igen.
7. Tilslut eksternt udstyr.
8. Sæt stikket til computeren i, og tænd for strømmen. Lad operativsystemet starte. Dette sletter de
aktuelle adgangskoder og deaktiverer funktionerne.
9. Gentag trin 1 til 4, og sæt adgangskodejumperen på ben 1 og 2 igen, og gentag derefter trin 6 til
8 for at oprette nye adgangskoder. Opret de nye adgangskoder i Computeropsætning. Du kan finde
opsætningsinstruktioner i Vejledning til hjælpeprogrammet Computeropsætning (F10).
60 Tillæg B Sikkerhed med adgangskode og nulstilling af CMOS DAWW