HP EliteBook User Guide - Windows 7

Når du opsætter et WLAN-netværk eller har forbindelse til et eksisterende WLAN-netværk, skal du altid
aktivere sikkerhedsfunktionerne for at beskytte netværket mod uautoriseret adgang. De almindelige
sikkerhedsniveauer er Wi-Fi Protected Access (WPA) og Wired Equivalent Privacy (WEP). Fordi
trådløse radiosignaler transporteres uden for netværket, kan andre WLAN-enheder opsnappe
ubeskyttede signaler og enten oprette forbindelse til dit netværk (uindbudt) eller opfange oplysninger,
der sendes ad denne vej. Du kan dog tage nogle forholdsregler for at beskytte dit WLAN:
Brug en trådløs sender med indbygget sikkerhed.
Mange trådløse basestationer, gateways og routere indeholder indbyggede sikkerhedsfunktioner,
som f.eks. sikkerhedsprotokoller for trådløs samt firewalls. Med den rigtige trådløse transmitter kan
du beskytte dit netværk imod de mest almindelige sikkerhedsrisici i forbindelse med trådløs
kommunikation.
Arbejde bag en firewall.
En firewall er en barriere, der kontrollerer både data og anmodninger om data, som sendes til
netværket, og derefter frasorterer alle mistænkelige elementer. Firewalls fås i mange varianter,
både software og hardware. Nogle netværk anvender en kombination af begge typer.
Anvend trådløs kryptering.
Forskellige raffinerede krypteringsprotokoller er tilgængelige til WLAN'et. Find den løsning, der
fungerer bedst i forhold til din netværkssikkerhed:
Wired Equivalent Privacy (WEP) er en sikkerhedsprotokol for trådløs, som anvender en
WEP-nøgle til at kode eller kryptere alle netværksdata, før de sendes. Som regel kan du lade
netværket tildele WEP-nøglen. Alternativt kan du opsætte din egen nøgle, generere en anden
nøgle eller vælge andre avancerede muligheder. Uden den korrekte nøgle vil andre ikke
kunne anvende WLAN'et.
WPA (Wi-Fi Protected Access), som WEP, anvender sikkerhedsindstillinger til at kryptere
og dekryptere data, som sendes via netværket. I stedet for at anvende én statisk
sikkerhedsnøgle til krypteringer, som WEP gør, anvender WPA imidlertid
tidsbestemt
nøgleintegritetsprotokol
(TKIP) til dynamisk at generere en ny nøgle for hver pakke. Det
genererer også forskellige nøglesæt for hver computer i netværket.
Luk dit netværk.
Undgå så vidt muligt, at den trådløse sender udsender dit netværksnavn (SSID). De fleste netværk
sender først navnet og fortæller dermed eventuelle computere i nærheden, at dit netværk er
tilgængeligt. Ved at lukke netværket gør du det mindre sandsynligt, at andre computere finder ud
af, at dit netværk eksisterer.
BEMÆRK: Hvis dit netværk er lukket, og SSID'et ikke udsendes, skal du kende eller huske dit
SSID for at kunne slutte nye enheder til netværket. Skriv SSID'et ned, og opbevar det på et sikkert
sted, før du lukker netværket.
Tilslutning til et WLAN
Følg disse trin for at få forbindelse til WLAN:
1. Sørg for, at WLAN-enheden er tændt. Hvis den er tændt, lyser lysdioden for trådløs blåt. Hvis
lysdioden for trådløs lyser gult, skal du trykke på knappen for trådløs.
2. Klik på ikonet for netværk i meddelelsesområdet yderst til højre på proceslinjen.
Brug af en WLAN-enhed (kun udvalgte modeller) 19