User Guide - Windows 8.1
BEMÆRK: Udtrykkene trådløs router og trådløst adgangspunkt anvendes ofte som synonymer.
● Et stort WLAN, f.eks. et virksomheds-WLAN eller et offentligt WLAN, anvender normalt trådløse
adgangspunkter, der kan håndtere et stort antal computere og tilbehør, og som kan adskille
kritiske netværksfunktioner.
●
Et WLAN på et hjemmekontor eller i en mindre virksomhed anvender normalt en trådløs router,
som gør det muligt for flere trådløse kabelforbundne computere at dele en internetforbindelse,
en printer og filer uden yderligere hardware eller software.
Hvis du vil bruge WLAN-enheden i tabletten, skal du oprette forbindelse til en WLAN-infrastruktur
(leveres via en serviceudbyder, et offentligt netværk eller et virksomhedsnetværk).
Brug af en internetudbyder
Når du opsætter internetadgang hjemme, skal du oprette en konto hos en internetudbyder. Kontakt
en lokal internetudbyder for at købe internettjeneste og et modem. Internetudbyderen hjælper med at
konfigurere modemmet, installere et netværkskabel for at slutte den trådløse tablet til modemmet og
teste internetforbindelsen.
BEMÆRK: Din internetudbyder giver dig et bruger-id og en adgangskode til at få forbindelse til
internettet. Noter disse oplysninger ned, og opbevar dem på et sikkert sted.
Opsætning af et WLAN
Du skal bruge følgende udstyr for at opsætte et WLAN og oprette forbindelse til internettet:
●
Et bredbåndsmodem (enten DSL eller kabel) (1) og en højhastighedsinternetforbindelse, der
købes hos en internetudbyder
●
En trådløs router (købes separat) (2)
●
En trådløs tablet (3)
BEMÆRK: Nogle modemmer har en indbygget trådløs router. Kontakt din internetudbyder for at få
at vide, hvilken type modem du har.
Illustrationen nedenfor viser et eksempel på en trådløs netværksinstallation, der er tilsluttet
internettet.
Efterhånden som netværket vokser, kan yderligere trådløse og kabelbaserede computere tilsluttes
netværket, så de kan få adgang til internettet.
Du kan få hjælp til opsætning af dit WLAN i oplysningerne fra producenten af din router eller hos din
internetudbyder.
Konfiguration af en trådløs router
Du kan få oplysninger om opsætning af et WLAN hos producenten af din router eller hos din
internetudbyder.
Tilslutning til et trådløst netværk 11










