User Guide - Windows 8.1

10 Sikkerhedskopiering og gendannelse
Du kan beskytte dine oplysninger ved at bruge Windows' sikkerhedskopiering og gendannelse til at
sikkerhedskopiere individuelle filer og mapper, sikkerhedskopiere hele din harddisk, oprette
systemreparationsdiske (kun udvalgte modeller) ved at bruge et valgfrit eksternt flashdrev eller et
valgfrit eksternt optisk drev eller oprette systemgendannelsespunkter. I tilfælde af systemfejl kan du
ved hjælp af de sikkerhedskopierede filer gendanne indholdet af din tablet.
1. Stryg fra højre kant af berøringsskærmen for at få vist amuletterne, tryk på Søg, og tryk derefter
på søgefeltet.
2. Skriv gendan i søgefeltet og vælg derefter et element på listen med de viste valgmuligheder.
BEMÆRK: Du kan få detaljerede oplysninger om de forskellige sikkerhedskopierings- og
gendannelsesmuligheder ved at søge efter disse emner i Windows Hjælp og support.
Hvis systemet er ustabilt, anbefaler HP, at du udskriver gendannelsesprocedurerne og gemmer dem
til senere brug.
BEMÆRK: Windows omfatter funktionen Brugerkontokontrol til at forbedre sikkerheden på
tabletten. Du bliver måske bedt om tilladelse eller adgangskode til opgaver, f.eks. installation af
software, kørsel af hjælpeprogrammer eller ændring af Windows-indstillinger. Se Windows Hjælp og
support for at få yderligere oplysninger.
Sikkerhedskopiering af dine data
Gendannelse efter et systemnedbrud er lige så god som din seneste sikkerhedskopi. Du skal oprette
systemreparationsdiske og udføre din første sikkerhedskopiering, straks efter den første
systemopsætning. Efterhånden som du tilføjer ny software og nye datafiler, bør du fortsætte med at
sikkerhedskopiere systemet regelmæssigt for at vedligeholde en rimeligt aktuel sikkerhedskopi.
Se Windows Hjælp og support, hvis du vil have flere oplysninger om Windows' funktion til
sikkerhedskopiering.
Udførelse af en systemgendannelse
I tilfælde af systemfejl eller ustabilitet indeholder computeren følgende værktøjer til gendannelse af
dine filer:
Windows-gendannelsesværktøjer: Du kan bruge Windows Sikkerhedskopiering og gendannelse
til at gendanne oplysninger, som du tidligere har sikkerhedskopieret. Du kan også bruge
Windows Automatisk reparation til at rette problemer, der evt. forhindrer Windows i at starte
korrekt.
f11-gendannelsesværktøjer: Du kan bruge f11-gendannelsesværktøjer til at gendanne den
originale harddiskafbildning. Afbildningen omfatter Windows-operativsystemet og
softwareprogrammer, som er installeret fra fabrikken.
BEMÆRK: Hvis du ikke kan starte din tablet og du ikke kan bruge de systemreparationsmedier,
som du tidligere oprettede (kun udvalgte modeller), skal du kontakte support.
Sikkerhedskopiering af dine data 37