User Guide - Windows 8.1
A Sådan rejser du med din tablet
Følg disse rejse- og forsendelsestip for at opnå de bedste resultater:
●
Klargør tabletten til transport eller forsendelse:
◦
Sikkerhedskopiér dine data.
◦ Fjern alle eksterne mediekort, som f.eks. hukommelseskort.
FORSIGTIG: For at mindske risikoen for beskadigelse af tabletten eller af et drev, samt
mindske risikoen for tab af data, skal du fjerne mediet fra et drev, før du rejser med, sender
eller opbevarer et drev.
◦
Sluk for alt eksternt udstyr, og kobl det derefter fra.
◦
Luk tabletten ned.
●
Medbring en sikkerhedskopi af dine data. Opbevar sikkerhedskopien et andet sted end tabletten.
●
Bær tabletten som håndbagage, hvis du skal ud at flyve. Undgå at checke den ind med resten af
bagagen.
FORSIGTIG: Undgå at udsætte et drev for magnetfelter. Sikkerhedsudstyr med magnetfelter
omfatter de metaldetektorer, du går igennem i lufthavne, samt sikkerhedsstave. Transportbånd
og tilsvarende lufthavnssikkerhedsudstyr, som anvendes til kontrol af håndbagage, anvender
røntgenstråler i stedet for magnetisme og beskadiger ikke drev.
●
Flyselskabet skal give tilladelse til brug af tabletten om bord på flyet. Hvis du har tænkt dig at
anvende tabletten under en flyrejse, skal du på forhånd bede flyselskabet om tilladelse.
●
Hvis du skal sende tabletten eller et drev, skal du bruge egnet, beskyttende emballage, og
pakken skal mærkes “FORSIGTIG!”
●
Hvis tabletten har en trådløs enhed installeret, som f.eks. en 802.11 b/g-enhed, en GSM-enhed
(Global System for Mobile Communications), eller en GPRS-enhed (General Packet Radio
Service), skal du være opmærksom på, at brugen af disse enheder kan være forbudt/begrænset
i visse omgivelser. Sådanne begrænsninger kan gælde om bord på fly, på hospitaler, i
nærheden af sprængstoffer og på risikofyldte steder. Spørg om tilladelse, hvis du er usikker på,
hvad praksis er for anvendelse af en bestemt enhed, før du tænder for den.
●
Du bør følge disse forslag, når du rejser i udlandet:
◦
Kontrollér de computerrelaterede toldregler for hvert land eller område, du rejser til.
◦
Undersøg kravene til netledninger og adaptere for alle de lande/områder, hvor du har tænkt
dig at anvende tabletten. Spænding, frekvens og stikstørrelser varierer.
ADVARSEL! Hvis du vil mindske risikoen for elektrisk stød, brand eller beskadigelse af
udstyret, må du ikke forsøge at tilføre tabletten strøm med en spændingsomformer af den
type, der sælges til husholdningsudstyr.
46 Tillæg A Sådan rejser du med din tablet










