User Guide - Windows 10
Der findes to typer firewalls:
●
Værtsbaserede firewalls – software, der kun beskytter den computer, den er installeret på.
●
Netværksbaserede firewalls – installeret mellem DSL- eller kabelmodemmet og hjemmenetværket for
at beskytte alle computere i netværket.
Når en firewall er installeret på et system, overvåges alle data, der sendes til og fra systemet, og
sammenlignes med et sæt brugerdefinerede sikkerhedskriterier. Alle data, der ikke overholder disse
kriterier, blokeres.
Computeren eller netværksudstyret har muligvis allerede en firewall installeret. Ellers findes der firewall-
softwareløsninger.
BEMÆRK: I visse tilfælde kan en firewall blokere for adgang til internetspil, forstyrre printer- eller fildeling
på et netværk eller blokere for uautoriserede filer, der er vedhæftet e-mail. Du kan løse problemet
midlertidigt ved at deaktivere din firewall, udføre den ønskede opgave, og derefter aktivere din firewall igen.
Hvis du vil løse problemet permanent, skal du genkonfigurere firewall'en.
Installation af kritiske sikkerhedsopdateringer
FORSIGTIG: Microsoft® udsender meddelelser vedrørende vigtige opdateringer. For at beskytte
computeren mod brud på sikkerheden og computervirusser bør du installere de kritiske opdateringer fra
Microsoft, så snart du får besked om dem.
Du kan også vælge, hvornår opdateringer installeres automatisk. Indtast kontrolpanel i søgefeltet på
proceslinjen, og vælg derefter Kontrolpanel for at ændre indstillingerne. Tryk på System og sikkerhed, tryk
på Windows Update, tryk på Skift indstillinger, og følg derefter vejledningen på skærmen.
Brug af HP Client Security (kun udvalgte produkter)
HP Client Security software er forudinstalleret på din computer. Denne software kan anvendes via ikonet HP
Client Security yderst til højre på proceslinjen eller Windows Kontrolpanel. Det indeholder
sikkerhedsfunktioner, der hjælper med at beskytte imod uautoriseret adgang til computeren, netværk og
kritiske data. Yderligere oplysninger finder du i hjælpen til HP Client Security software.
Brug af HP Touchpoint Manager (kun udvalgte produkter)
HP Touchpoint Manager er en skybaseret IT-løsning, der gør det muligt for virksomheder at administrere og
beskytte deres aktiver effektivt og sikkert. HP Touchpoint Manager hjælper med at beskytte enheder mod
malware og andre angreb, overvåger enhedernes sundhed og giver kunderne mulighed for at reducere
tidsforbruget ved løsning af enheds- og sikkerhedsproblemer for slutbrugeren. Kunderne kan hurtigt
downloade og installere softwaren, hvilket er meget omkostningseffektivt i forhold til traditionelle interne
løsninger. Se
http://www.hptouchpointmanager.com for at få flere oplysninger.
Installation af kritiske sikkerhedsopdateringer 51