User Guide - Windows 7
Beskyttelse af dit WLAN
Når du opsætter et WLAN eller får adgang til et eksisterende WLAN, skal du altid aktivere
sikkerhedsfunktionerne for at beskytte netværket imod uautoriseret adgang. WLAN'er på offentlige
steder (hotspots), som f.eks. i cafeer og lufthavne, yder muligvis ikke nogen form for sikkerhed. Hvis
du er bekymret for din computers sikkerhed i et hotspot, bør du begrænse dine netværksaktiviteter til
e-mail, der ikke er fortrolige, og almindelig internetsurfing.
Trådløse radiosignaler løber uden for netværket, så andre WLAN-enheder kan opfange ubeskyttede
signaler. Tag følgende forholdsregler for at beskytte dit WLAN:
●
Brug en firewall.
En firewall kontrollerer både data og anmodninger om data, der sendes til dit netværk, og afviser
alle mistænkelige elementer. Firewalls findes både som software og som hardware. Nogle
netværk bruger en kombination af begge typer.
●
Anvend trådløs kryptering.
Trådløs kryptering bruger sikkerhedsindstillinger til at kryptere og dekryptere data, der sendes
over netværket. Hvis du vil have flere oplysninger, skal du åbne Hjælp og support ved at vælge
Start > Hjælp og support.
Oprettelse af forbindelse til et WLAN
Benyt nedenstående fremgangsmåde for at oprette forbindelse til WLAN'et:
1. Sørg for, at WLAN-enheden er tændt. Hvis enheden er tændt, lyser lysdioden for trådløs. Hvis
lysdioden for trådløs er slukket, skal du trykke på knappen for trådløs.
BEMÆRK: På visse modeller lyser lysdioden for trådløs gult, når alle trådløse enheder er
slukket.
2. Klik på ikonet for netværksstatus i meddelelsesområdet yderst til højre på proceslinjen.
3. Vælg et WLAN, der skal oprettes forbindelse til.
4. Klik på Tilslut.
Hvis WLAN'et er et sikkerhedsaktiveret WLAN, bliver du bedt om at angive en sikkerhedskode.
Indtast koden, og klik derefter på OK for at oprette forbindelsen.
BEMÆRK: Hvis listen ikke indeholder nogen WLAN'er, kan du være uden for rækkevidde af en
trådløs router eller et trådløst adgangspunkt.
BEMÆRK: Hvis du ikke får vist det WLAN, du vil oprette forbindelse til, skal du klikke på Åbn
Netværks- og delingscenter og derefter klikke på Konfigurer en ny forbindelse eller et nyt
netværk. Der vises en liste over valgmuligheder, der giver dig mulighed for manuelt at søge efter
og oprette forbindelse til et netværk eller at oprette en ny netværksforbindelse.
5. Følg anvisningerne på skærmen for at oprette forbindelsen.
Når forbindelsen er oprettet, skal du holde musemarkøren over netværksstatusikonet i
meddelelsesområdet yderst til højre på proceslinjen for at få bekræftet forbindelsens navn og status.
BEMÆRK: Den funktionsmæssige rækkevidde (hvor langt de trådløse signaler rækker) afhænger af
WLAN-implementeringen, routerfabrikatet og forstyrrelser fra vægge og andre elektroniske enheder
eller bygningsmæssige barrierer som vægge og gulve.
Tilslutning til et trådløst netværk 23