User Guide - Windows 7
Indstilling af adgangskodebeskyttelse ved vækning
Benyt nedenstående fremgangsmåde for at indstille computeren til at bede om en adgangskode, når
den afslutter slumre- eller dvaletilstand:
1. Vælg Start > Kontrolpanel > System og sikkerhed > Strømstyring.
2. Klik på Kræv en adgangskode, når computeren vågner i venstre rude.
3. Klik på Skift indstillinger, der ikke er tilgængelige i øjeblikket.
4. Klik på Kræv en adgangskode (anbefales).
BEMÆRK: Hvis du har behov for at oprette en brugerkontoadgangskode eller ændre din
nuværende brugerkontoadgangskode, skal du klikke på Opret eller skift adgangskoden til din
brugerkonto og derefter følge anvisningerne på skærmen. Hvis du ikke har brug for at oprette
eller ændre en adgangskode til en brugerkonto, går du til trin 5.
5. Klik på Gem ændringer.
Brug af batteristrøm
ADVARSEL! Kun det batteri, der fulgte med computeren, et ombytningsbatteri fra HP eller et
kompatibelt batteri, der er købt hos HP, må anvendes til computeren for at mindske potentielle
sikkerhedsproblemer.
Computeren kører på batteristrøm, når den ikke kører på ekstern vekselstrøm. Computerbatteriets
levetid varierer, afhængigt af indstillingerne for strømstyring, de programmer, der kører, skærmens
lysstyrke, eksterne enheder, der er sluttet til computeren, og andre faktorer. Hvis du beholder
batteriet i computeren, når computeren sluttes til ekstern vekselstrøm, lades det op, og desuden
beskytter det dit arbejde i tilfælde af en strømafbrydelse. Hvis computeren indeholder et opladet
batteri og kører på ekstern vekselstrøm, skifter computeren automatisk til batteristrøm, hvis
vekselstrømsadapteren frakobles computeren, eller der er et vekselstrømsudfald.
BEMÆRK: Skærmens lysstyrke reduceres automatisk for at spare levetid for batteri, når du
frakobler vekselstrøm.
Batteri forseglet fra fabrikken
Udvalgte computermodeller har to batterier, ét i tabletten og ét i tastaturet. Hvis du vil overvåge status
for batteriet, eller hvis batteriet ikke længere holder sig opladet, skal du køre Batterikontrol i Hjælp og
support. Du kan få adgang til batterioplysninger ved at vælge Start > Hjælp og support > Fejlfinding >
Strøm, termisk og mekanisk. Klik på fanen Strøm, og klik derefter på Batterikontrol. Hvis
Batterikontrol angiver, at batteriet skal udskiftes, skal du kontakte support.
Batteriet/batterierne i dette produkt kan ikke med lethed udskiftes af brugerne selv. Hvis du fjerner
eller udskifter batteriet, kan det påvirke garantien. Kontakt support, hvis batteriet ikke længere holder
sig opladet.
Batteriet må ikke smides ud sammen med almindeligt husholdningsaffald, når det har nået slutningen
af sin levetid. Følg de lokale love og regulativer i dit område for bortskaffelse af batterier.
Sådan finder du batterioplysninger
Hjælp og support indeholder følgende værktøjer og oplysninger om batteriet:
40 Kapitel 6 Strømstyring










