User Guide - Windows 8.1
Forskellige batterimålerikoner viser, om computeren kører på batteri eller på ekstern strøm. Ikonet
viser også en meddelelse, hvis batteriet har nået en lav eller kritisk batterispænding.
Indstille adgangskodebeskyttelse ved vækning
Benyt nedenstående fremgangsmåde for at indstille computeren til at bede om en adgangskode, når
den afslutter slumre- eller dvaletilstand:
1. Skriv strømstyring på startskærmen, og vælg derefter Strømstyring.
2. Klik på Kræv en adgangskode, når computeren vågner i venstre rude.
3. Klik på Skift indstillinger, der ikke er tilgængelige i øjeblikket.
4. Klik på Kræv en adgangskode (anbefales).
BEMÆRK: Hvis du har behov for at oprette en brugerkontoadgangskode eller ændre din
nuværende brugerkontoadgangskode, skal du klikke på Opret eller skift adgangskoden til din
brugerkonto og derefter følge anvisningerne på skærmen. Hvis du ikke har brug for at oprette
eller ændre en adgangskode til en brugerkonto, går du til trin 5.
5. Klik på Gem ændringer.
Brug af batteristrøm
ADVARSEL! Kun det batteri, der fulgte med computeren, et ombytningsbatteri fra HP eller et
kompatibelt batteri, der er købt hos HP, må anvendes til computeren for at mindske potentielle
sikkerhedsproblemer.
Computeren kører på batteristrøm, når den ikke kører på ekstern vekselstrøm. Computerbatteriets
levetid varierer, afhængigt af indstillingerne for strømstyring, de programmer, der kører, skærmens
lysstyrke, eksterne enheder, der er sluttet til computeren, og andre faktorer. Hvis du beholder
batteriet i computeren, når computeren sluttes til ekstern vekselstrøm, lades det op, og desuden
beskytter det dit arbejde i tilfælde af en strømafbrydelse. Hvis computeren indeholder et opladet
batteri og kører på ekstern vekselstrøm, skifter computeren automatisk til batteristrøm, hvis
vekselstrømsadapteren frakobles computeren, eller der er et vekselstrømsudfald.
BEMÆRK: Skærmens lysstyrke reduceres automatisk for at spare levetid for batteri, når du
frakobler vekselstrøm.
Batteri forseglet fra fabrikken
Udvalgte computermodeller har to batterier, ét i tabletten og ét i tastatursoklen. Hvis du vil overvåge
status for batteriet, eller hvis batteriet ikke længere holder sig opladet, skal du køre Batterikontrol i
Hjælp og support. For at få adgang til batteriinformation skal du skrive support, vælge programmet
HP Support Assistant fra startskærmen og derefter vælge Batteri og ydeevne. Hvis Batterikontrol
angiver, at batteriet skal udskiftes, skal du kontakte support.
Batteriet/batterierne i dette produkt kan ikke let udskiftes af brugerne selv. Fjernelse eller udskiftning
af batteriet kan påvirke garantiens dækning. Hvis batteriet ikke længere kan holde på strømmen,
kontaktes support.
Når et batteriet har nået enden af sin levetid, må det ikke bortskaffes med det almindelige
husholdningsaffald. Følg de lokale love og bestemmelser i dit område vedrørende bortskaffelse af
batteri.
Angivelse af indstillinger for strømstyring 51










