Wireless (select models only) - Windows Vista

Gældende netværkssikkerhedskoder er ikke tilgængelige
Hvis du bliver bedt om en netværksnøgle eller et SSID, når du tilslutter til et WLAN, er netværket
sikkerhedsbeskyttet. Du skal have de gældende koder for at kunne oprette forbindelse til et sikkert
netværk. SSID og netværksnøgler er alfanumeriske koder, som du indtaster i din computer for at
identificere computeren overfor netværket.
For et netværk, der er tilsluttet din personlige trådløse router, finder du instruktioner i, hvordan du
opsætter de samme koder på både routeren og WLAN-enheden, i brugervejledningen til routeren.
For et privat netværk, som f.eks. et netværk på et kontor eller i et offentligt internet-chatroom,
kontakter du netværksadministratoren for at få koderne, og derefter indtaster du koderne, når du
bliver bedt om det.
Nogle netværk ændrer regelmæssigt SSID eller netværksnøgler, der bruges i deres routere eller
adgangspunkter, for at højne sikkerheden. Du skal ligeledes ændre den tilsvarende kode på din
computer.
Hvis du har fået nye trådløse netværksnøgler og SSID til et netværk, og du tidligere har oprettet
forbindelse til det pågældende netværk, skal du følge nedenstående trin for at oprette forbindelse til
netværket:
1. Vælg Start > Netværk > Netværks- og delingscenter > Håndtering af trådløse netværk.
Der vises en liste over tilgængelige WLAN'er. Hvis du befinder dig på et hotspot, hvor der er flere
aktive WLAN'er, vil der blive vist adskillige.
2. Højreklik på netværket og klik derefter Egenskaber.
BEMÆRK: Hvis det netværk, du ønsker, ikke står på listen, skal du kontakte
netværksadministratoren for at sikre dig, at routeren eller adgangspunktet virker.
3. Klik på fanen Sikkerhed og indtast de korrekte trådløse krypteringsdata i feltet
Netværkssikkerhedsnøgle.
4. Klik på OK for at gemme de pågældende indstillinger.
22 Kapitel 5 Fejlfinding ved problemer med trådløse forbindelser