Drev - Windows XP
Sådan bruger du SoftPaq Download Manager
HP SoftPaq Download Manager (SDM) er et værktøj, der giver hurtig adgang til SoftPaq-oplysninger til
HP-computere til virksomheder. Ved hjælp af dette værktøj kan du nemt søge efter SoftPaqs og derefter
downloade og pakke dem ud.
SoftPaq Download Manager virker på den måde, at den fra HP’s ftp-websted læser og downloader en
offentliggjort databasefil, der indeholder oplysninger om computermodel og SoftPaq-oplysninger. Med
SoftPaq Download Manager kan du angive en eller flere computermodeller for at finde frem til, hvilke
SoftPaqs der er tilgængelige for download.
SoftPaq Download Manager kontrollerer, om der er opdateringer til databasen og softwaren på HP’s
ftp-websted. Hvis der er opdateringer, downloades og indføres de automatisk.
Sådan downloader du SoftPaqs:
1. Klik på Start > Alle programmer > HP > HP SoftPaq Download Manager.
2. Når du åbner SoftPaq Download Manager første gang, får du vist et vindue, hvor du bliver spurgt,
om du kun vil have vist software til den computer, programmet kører på, eller om du vil have vist
software til alle understøttede modeller. Vælg Vis software til alle understøttede modeller. Gå
til trin 3, hvis du har brugt HP SoftPaq Download Manager før.
a. Vælg dit operativsystem og sprogfiltre i vinduet Konfigurationsindstillinger. Filtrene begrænser
det antal indstillinger, der står i ruden Produktkatalog. Hvis du f.eks. kun vælger Microsoft®
Windows XP Professional i operativsystemfiltret, vil det kun være operativsystemet Windows
XP Professional, der vises i produktkataloget.
b. Hvis du vil tilføje andre operativsystemer, skal du ændre filterindstillingerne i vinduet
Konfigurationsindstillinger. Yderligere oplysninger finder du i softwarehjælpen til HP SoftPaq
Download Manager.
3. I venstre rude klikker du på plustegnet (+) for at udvide modellisten. Derefter vælger du modellen/
modellerne af de produkter, du vil opdatere.
4. Klik på Find tilgængelige SoftPaqs for at downloade en liste over tilgængelige SoftPaqs for den
valgte computer.
5. Vælg i listen over tilgængelige SoftPaqs, og klik derefter på Download kun, hvis du har mange
SoftPaqs, du skal downloade, fordi det er SoftPaq-valget og hastigheden på internetforbindelsen,
der afgør, hvor lang tid downloadprocessen tager.
Hvis du kun skal downloade en eller to SoftPaqs og har en internetforbindelse med høj hastighed,
klikker du på Download og pak ud.
6. Højreklik på filen i softwareprogrammet SoftPaq Download Manager og klik derefter på Installer
SoftPaq for at installere SoftPaq på computeren.
32 Kapitel 8 Fejlfinding










