User Manual

Tilslutning af en USB-enhed
FORSIGTIG: Anvend minimal kraft til at tilslutte enheden for at mindske risikoen for beskadigelse af
et USB-stik.
Tilslut enhedens USB-kabel til USB-porten.
BEMÆRK: Følgende illustration kan se en smule anderledes ud end din computer.
Der høres en lyd, når enheden er registreret.
BEMÆRK: Første gang du tilslutter en USB-enhed, vises der en meddelelse i
meddelelsesområdet, så du ved, at computeren har registreret enheden.
Fjernelse af en USB-enhed
FORSIGTIG: Træk ikke i kablet, når du fjerner USB-enheden, for at mindske risikoen for
beskadigelse af et USB-stik.
FORSIGTIG: Du kan mindske risikoen for tab af data, eller at systemet ikke reagerer, ved at bruge
følgende procedure til sikker fjernelse af USB-enheden.
1. Gem dine data, og luk alle programmer, der er tilknyttet enheden, før du fjerner USB-enheden.
2. Klik på ikonet for fjernelse af hardware på Windows-skrivebordet i meddelelsesområdet yderst til
højre på proceslinjen, og følg derefter vejledningen på skærmen.
3. Fjern enheden.
Brug af en seriel enhed (kun udvalgte modeller)
Udvalgte computermodeller indeholder en seriel port til tilslutning af valgfri enheder, f.eks. et serielt
modem eller en printer.
Visse serielle enheder kræver eventuelt yderligere understøttelsessoftware, som normalt følger med
enheden. Yderligere oplysninger om enhedsspecifik software finder du i producentens
brugervejledning.
58 Kapitel 7 Eksterne kort og enheder