HP LaserJet 4200 and 4300 series printer - User Guide
50 Kapitel 2 Udskrivningsopgaver DAWW
Valg af korrekt fikseringstilstand
Printeren indstiller automatisk fikseringstilstanden på baggrund af den papirtype, som den
pågældende bakke er indstillet til. Der bruges eksempelvis en højere fikseringstilstand (f.eks.
HØJ2) til kraftigt papir (f.eks. karton) for at toneren bedre kan sætte sig fast på siden. Ved
udskrivning på transparenter skal fikseringstilstanden være LAV for at undgå beskadigelse af
printeren. Standardfikseringstilstanden er NORMAL og kan bruges til alle papirtyper med
undtagelse af transparenter (hvor standardtilstanden er LAV) og groft papir (hvor
standardtilstanden er HØJ 1). Standardindstillingen giver som regel det bedste resultat på de
fleste typer udskriftsmedier.
Fikseringstilstanden kan kun ændres, hvis du har angivet papirtype for den bakke, som du
bruger (se afsnittet "Udskrivning efter papirtype og -format (låsning af bakke)" på side 48). Når
der er indstillet en papirtype for en bakke, kan fikseringstilstanden for den pågældende papirtype
ændres i undermenuen Udskriftskvalitet, der findes på printerens kontrolpanel (se afsnittet
"Undermenuen Udskriftskvalitet" på side 159).
Bemærk! Brug af en højere fikseringstilstand (f.eks. HØJ1 eller HØJ2) forbedrer tonerens evne til at sætte
sig fast på papiret, men kan medføre problemer, f.eks. krøllet papir.
Når fikseringstilstanden er HØJ 1 eller HØJ 2, udskriver printeren eventuelt ved en lavere hastighed.
Åbn menuen Konfigurer enhed på printerens kontrolpanel for at nulstille fikseringstilstandene til
standardindstillingerne. Vælg FIKSERINGSTILSTAND, og vælg derefter GENDAN TILSTANDE.










