HP LaserJet 4200 and 4300 series printer - User Guide
80 Kapitel 3 Håndtering og vedligeholdelse af printeren DAWW
Håndtering af tonerkassetten
Denne sektion giver oplysninger om HP-tonerkassetter, hvordan de skal opbevares, hvordan
man kan genkende en original kassette og deres forventede levetid. Du finder også oplysninger
om tonerkassetter fra andre producenter.
HP-tonerkassetter
Når du bruger en original HP-tonerkassette, varenummer Q1338A (12.000-siders kassette til
HP LaserJet 4200 series) eller Q1339A (18.000-siders kassette til HP LaserJet 4300 series),
kan du finde flere slags oplysninger, f.eks. oplysninger om:
● mængde af tilbageværende toner
● anslået antal tilbageværende sider
●
antal udskrevne sider
Tonerkassetter fra andre producenter
Hewlett-Packard Company kan ikke anbefale brug af tonerkassetter fra andre producenter,
hverken nye kassetter eller renoverede kassetter. Da der ikke er tale om HP-produkter, har HP
ingen indflydelse på deres udformning eller kontrol over deres kvalitet. Service eller reparationer,
der måtte blive nødvendige som følge af brug af en tonerkassette af et andet mærke, er ikke
omfattet af printerens garanti.
Hvis du bruger en tonerkassette fra en anden producent, kan printeren ikke rapportere om
forbrugsvarernes niveauer, antallet af sider, der kan udskrives med den resterende mængde
toner, og oplysninger om kassetteforbrug.
Hvis denne kassette blev solgt til dig som et originalt HP-produkt, skal du kontakte HP's
bedrageri-hotline (se afsnittet "Kontakt HP's bedrageri-hotline" på side 145).
Godkendelse af tonerkassette
Hvis du indsætter en ikke-original HP-tonerkassette i printeren, vises der en meddelelse.
Hvis meddelelsen på printerens kontrolpanel angiver, at den pågældende kassette ikke er en
original HP-tonerkassette, og du mener at have købt en HP-tonerkassette, skal du kontakte
HP's bedrageri-hotline (se afsnittet "Kontakt HP's bedrageri-hotline" på side 145).
Opbevaring af tonerkassette
Tag ikke tonerkassetten ud af pakken, før du er klar til at bruge den. Holdbarheden for en
tonerkassette i ubrudt emballage er ca. 2½år.
FORSIGTIG! Udsæt ikke tonerkassetten for lys i mere end nogle få minutter for at forhindre, at den bliver
beskadiget.
Tonerkassettens forventede levetid
Tonerkassettens levetid afhænger af, hvor meget toner udskriftsjobbene kræver, og hvor gamle
komponenterne i kassetten er. Ved udskrivning af tekst med 5% dækning (typisk forretningsbrev)
kan en HP-tonerkassette i gennemsnit klare 12.000 sider (HP LaserJet 4200 series) eller
18.000 sider (HP LaserJet 4300 series). Dette forudsætter, at udskriftstætheden er indstillet til 3,
og at EconoMode er slået fra. (Dette er standardindstillingerne. Oplysninger om disse
indstillinger findes under beskrivelsen af
ECONOMODE
og
TONERDENSITET
i "Undermenuen
Udskriftskvalitet" på side 159.)
Du kan når som helt se den forventede levetid ved at kontrollere tonerniveauet, som beskrevet i
"Kontrol af tonerniveauet" på side 81.










