HP LaserJet 1010, 1012, and 1015 Printers User Guide
DAWW Indstillinger for udskriftskvalitet 37
Indstillinger for udskriftskvalitet
Indstillingerne for udskriftskvalitet afgør, hvor lys eller mørk udskriften er på siden, samt hvilken stil
grafikken udskrives i. Indstillingerne for udskriftskvalitet kan også bruges til at optimere
udskriftskvaliteten for en bestemt medietype. Se Optimering af udskriftskvaliteten for medietyper
for at få yderligere oplysninger.
Du kan ændre indstillingerne i printeregenskaberne, så de passer til de jobtyper, du udskriver. De
mulige indstillinger er følgende:
● 600 dpi: Dette er standardindstillingen.
● FastRes 1200: Denne indstilling er tilgængelig for HP LaserJet 1012- og 1015-modellerne.
Den giver en bedre udskriftskvalitet, men udskrivningen tager længere tid.
● Brug af EconoMode (sparer toner): Teksten udskrives ved brug af mindre toner. Denne
indstilling er nyttig, når du udskriver kladder. Du kan slå denne indstilling til uafhængigt af de
andre indstillinger for udskriftskvalitet.
1 Få adgang til printeregenskaberne (eller udskriftsindstillingerne i Windows 2000 og XP).
Se Printeregenskaber (driver)
for at få vejledning.
2 Vælg den ønskede indstilling for udskriftskvalitet under fanen Papir/kvalitet eller fanen
Færdigbehandling (fanen Paper Type/Quality for nogle Mac-drivere).
Bemærk! Det er ikke alle printerfunktioner, som er til rådighed fra alle drivere eller operativsystemer. Se
onlinehjælpen til printeregenskaberne (driver) for at få oplysninger om den pågældende drivers
funktioner.
Bemærk! Du kan ændre indstillingerne for udskriftskvalitet for alle fremtidige udskriftsjob ved at gå ind
i egenskaberne via menuen Start i Windows-systembakken. Hvis du kun vil ændre indstillingerne
for udskriftskvalitet for det aktuelle softwareprogram, du bruger, skal du gå ind i egenskaberne via
menuen Udskriftsindstillinger i det program, du udskriver fra. Se Printeregenskaber (driver)
for at
få yderligere oplysninger.