HP LaserJet 1010, 1012, and 1015 Printers User Guide
46 Kapitel 4 DAWW
Rengøring af printeren
Rengør printeren udvendigt med en ren, let fugtet klud, når det er nødvendigt.
FORSIGTIG! Der må ikke bruges salmiakbaserede rengøringsmidler på eller omkring printeren.
Under udskrivningsprocessen kan der ophobe sig partikler af medier, toner og støv inde
i printeren. Med tiden kan denne ophobning forårsage problemer med udskriftskvaliteten,
f.eks. tonerpletter eller udtværinger. Rengør tonerkassettens område og printerens papirgang,
hvis du vil afhjælpe og undgå disse typer problemer.
Rengøring af tonerkassetteområdet
Det er ikke nødvendigt at rengøre tonerkassetteområdet ofte. Men rengøring af dette område kan
forbedre de udskrevne siders kvalitet.
1 Tag netledningen ud af printeren, og lad printeren afkøle.
2 Åbn dækslet til tonerkassetten, og tag tonerkassetten ud.
FORSIGTIG! Tonerkassetten må ikke udsættes for lys, hvis du vil forhindre, at den bliver beskadiget. Dæk om
nødvendigt tonerkassetten til. Du må hellere ikke røre ved den sorte svampeoverføringsvalse inde
i printeren. Hvis du gør dette, kan det beskadige printeren.