HP Photosmart 8400 series User's Guide
6
Rengøring og vedligeholdelse
HP Photosmart 8400 series-printeren kræver ikke meget vedligeholdelse. Følg
retningslinjerne i dette kapitel for at forlænge printerens og tilbehørets levetid og sikre,
at de fotos, du udskriver, altid er af højeste kvalitet.
Rengøring og vedligeholdelse af printeren
Hold printeren og blækpatronerne rene og i god stand ved at følge de enkle
procedurer i dette afsnit.
Udvendig rengøring af printeren
1 Sluk for printeren, og tag derefter lysnetledningen ud af stikket bag på printeren.
2 Tør printerens ydersider med en blød klud, som er fugtet let med vand.
Forsigtig! Brug ikke nogen form for rengøringsmiddel. Rengørings- og
rensemidler vil kunne beskadige printerens overflade. Undlad at rengøre
printeren indvendigt. Printerens indvendige dele må ikke komme i kontakt med
nogen form for væske. Smør ikke metalstangen, som blækpatronholderen
kører frem og tilbage på. Støj er normalt, når holderne kører frem og tilbage.
Automatisk rensning af blækpatronerne
Hvis du bemærker hvide striber eller ensfarvede streger på de fotos, du udskriver, kan
det skyldes, at blækpatronerne trænger til at blive renset. Rens ikke patronerne oftere,
end det er nødvendigt, da der går blæk til spilde under rensningen. Følg
fremgangsmåden i dette afsnit for at køre en automatisk patronrensningsprocedure.
1 Tryk på Menu.
2 Vælg Tools (værktøjer), og tryk derefter på OK.
3 Vælg Clean cartridges (rens blækpatroner), og tryk derefter på OK.
4 Følg instruktionerne på printerskærmen, og ilæg papir, så printeren kan udskrive
en testside, efter at patronerne er renset. Brug almindeligt papir for at spare på
fotopapiret.
5 Tryk på OK for at begynde at rense blækpatronerne.
6 Når printeren er færdig med at rense patronerne og udskriver en testside, bliver
du spurgt om du ønsker at fortsætte til det næste renseniveau: Continue to
second level cleaning (fortsæt til rensning på andet niveau). Kontroller
testsiden, og vælg ud fra følgende indstillinger:
– Hvis testsiden har hvide striber, eller der mangler farver, skal
blækpatronerne renses igen. Vælg Yes (ja), og tryk derefter på OK for at
fortsætte til det næste renseniveau.
– Hvis udskriftskvaliteten af testsiden er i orden, skal du vælge No (nej) og
derefter trykke på OK.
Du kan rense patronerne indtil tre gange. Rensningen bliver grundigere og bruger
mere blæk for hver gang.
Hvis du gennemgår alle tre rensningsniveauer ved hjælp af denne fremgangsmåde,
og der stadig er hvide striber eller manglende farver på testsiden, skal du evt. rense
Brugervejledning til HP Photosmart 8400 series 51










