User manual

1
Velkommen
Tak, fordi du har valgt en HP Photosmart 8200 series printer! Med denne nye
fotoprinter kan du udskrive smukke fotos, gemme fotos på en computer og oprette
sjove og lette projekter med eller uden en computer.
Denne vejledning beskriver først og fremmest, hvordan du udskriver, uden at
printeren er tilsluttet en computer. Du kan lære, hvordan du udskriver fra en computer,
ved at installere printersoftwaren og se i hjælpen på skærmen. Under Udskrivning fra
en computer finder du en oversigt over, hvordan printeren bruges sammen med en
computer. Yderligere oplysninger om installation af softwaren finder du i
Introduktionshåndbogen.
Hjemmebrugere kan lære, hvordan man:
Udskriver fotos uden rammer fra printeren eller fra en computer
Vælger et fotolayout
Ændrer et farvefoto til sort/hvid eller tilfører en farveeffekt, som Sepia eller Antique
Printeren er leveret med følgende dokumentation:
Introduktionshåndbog: Introduktionshåndbogen til HP Photosmart 8200 series
beskriver, hvordan du konfigurerer printeren, installerer printersoftwaren og
udskriver dit første foto.
Brugerhåndbog: HP Photosmart 8200 series Brugerhåndbog er den vejledning,
du læser. Vejledningen beskriver printerens basisfunktioner, hvordan printeren
bruges uden at være tilsluttet en computer, og indeholder oplysninger om
fejlfinding af hardware.
HP Photosmart Printer Hjælp (hjælpefunktion): Hjælpen på skærmen til HP
Photosmart Printer beskriver, hvordan printeren bruges uden en computer, og
indeholder oplysninger om programfejlfinding.
Specielle funktioner
Nye funktioner og medier gør det lettere end nogensinde før at fremstille fotos i høj
kvalitet.
Når du bruger det nye HP Advanced Photo Paper (også kaldet HP Photo Paper
[fotopapir] i visse lande/områder), registrerer særlige sensorer i printeren et
mærke på bagsiden af papiret og vælger automatisk de optimale printindstillinger.
Yderligere oplysninger om dette nye papir finder du under Valg af det korrekte
papir.
HP Real Life-teknologierne gør det nemt at få bedre fotos. Automatisk fjernelse af
røde øjne og belysningstilpasning til flere detaljer i skyggerne er blot nogle få af
de mange teknologier. Du finder mange muligheder for redigering og organisering
både på kontrolpanelet og i printersoftwaren. Du kan se Forbedring af fotokvalitet
for oplysninger om, hvordan du får adgang til disse funktioner fra kontrolpanelet.
Du kan se HP Real Life-teknologiernes funktioner for oplysninger om, hvordan du
finder dem i softwaren.
HP Photosmart 8200 series Brugerhåndbog 3