HP Embedded Web Server - User Guide
26 Konfiguration af produktet fra skærmbillederne under Indstillinger DAWW
2 Indtast et navn under Listenavn, f.eks. Service eller Forbrugsvarer, for de produkter, hvor
der er installeret permanente lagerenheder. (Hvis du ikke har en permanent lagerenhed,
skal du fortsætte til trin 3).
3 Indtast e-mail-adressen på de personer, der skal modtage advarsler. I store miljøer kan
systemadministratorer dirigere e-mail-adresser til listeservere, URL-adresser (Universal
Resource Locators) og mobile enheder for at få udvidede advarsler. Tilføj flere destinationer
ved at adskille de enkelte destinationer med et komma eller et semikolon.
4 Marker afkrydsningsfeltet for de advarsler, der skal sendes sammen med denne
destinationsliste. (Klik på Vis alle advarsler, hvis du vil have vist alle de advarsler, der er
tilgængelige for produktet).
5 Angiv grænseværdien for de individuelle advarsler, hvor det kræves.
Grænseværdien for serviceadvarsler og papirgangadvarsler er et brugerdefineret antal
minutter. En hændelse vil blive ignoreret i dette tidsrum, inden der sendes en e-mail-
advarselsmeddelelse. Du kan f.eks. angive grænseværdien for advarslen "Bakke åben" til
10 minutter for at give en person mulighed for at lukke bakken, efter at der er blevet lagt
papir i bakken eller efter afhjælpning af et papirstop.
6 Vælg de vedhæftede filer, som skal medtages i dine e-mail-advarselsmeddelelser. Disse
vedhæftede filer kan omfatte sidernen Status på forbrugsvarer, Side for forbrug,
Konfigurationsside, Hændelseslog og XML-data. (Gå til fanen Oplysninger for at se
eksempler på siderne). Indstillingen XML-data skal vælges, hvis en af de destinationer, du
har valgt til at modtage advarsler, er et automatiseret computersystem. Hvert element, du
vælger, vedhæftes e-mailen. Hvis du f.eks. vælger Side for forbrug og Hændelseslog, vil
du modtage én e-mail-meddelelse med to vedhæftede filer, én for hvert valg. Hvis du også
vælger indstillingen XML-data, vil du modtage en e-mail-meddelelse med tre vedhæftede
filer – en vedhæftet fil for forbrugssiden i HTML, en for hændelsesloggen i HTML og en
tredje, der består af oplysninger om instant support i en vedhæftet tekstfil med filtypenavnet
.XML.
7 Klik på Anvend for at gemme oplysningerne.
8 Gentag trin 1 til 7 for hver ekstra liste eller destination.
Bemærk! Se "Sådan testes en destinationslistes konfiguration" på side 27, hvis du vil teste en
destinationslistes konfiguration.