HP LaserJet 4250/4350 Series - User Guide

Oversigt
Printeren leveres med ét DIMM-modul (Dual Inline Memory Module) installeret. Et ekstra
DIMM-stik og to CompactFlash-stik kan bruges til at opgradere printeren med følgende
komponenter:
Mere printerhukommelse – DIMM-moduler (SDRAM) fås i 48, 64, 128 og 256 MB og op
til højst 512 MB
CompactFlash-fontkort – i modsætning til standardprinterhukommelse kan
CompactFlash-kort bruges til at gemme overførte elementer permanent, f.eks. fonte og
formularer, selvom printeren er slukket. Disse kort kan også bruges til at gøre det muligt
for printeren at udskrive ikke-latinske tegn.
Andre DIMM- og CompactFlash-baserede printersprog og ekstraudstyr til printeren.
Bemærk!
SIMM-moduler (Single In-line Memory Module) fra tidligere HP LaserJet-printere er ikke
kompatible med denne printer.
Printeren har to EIO-stik til udvidelse af printerens funktioner med en masselagringsenhed,
f.eks. en ekstra harddisk til at gemme formularer og fonte samt til forskellige
joblagringsfunktioner. EIO-stikkene kan også bruges til at tilføje en trådløs forbindelse, et
netværkskort eller tilslutningskort til en seriel forbindelse eller AppleTalk.
Bemærk!
Nogle HP LaserJet 4250 eller 4350 series-printere leveres med en netværksenhed, der
allerede er installeret. EIO-stikket kan bruges til netværksmuligheder ud over dem, der
allerede er indbygget i printeren.
Udskriv en konfigurationsside for at finde ud af, hvor meget hukommelse der er installeret i
printeren eller for at finde ud af, hvad der er installeret i EIO-stikkene. (Se
Konfigurationsside).
236 Tillæg D Printerhukommelse og udvidelse DAWW