HP LaserJet 4250/4350 Series - User Guide

Valg af den bakke, der skal bruges til udskrivning
Du kan vælge, hvordan printeren skal tage medier fra bakkerne. Følgende afsnit indeholder
oplysninger om konfiguration af printeren, så den tager medier fra bestemte bakker.
Om rækkefølge af bakker
Ændring af handling for bakke 1
Udskrivning efter mediets type og format (låsning af bakker)
Manuel indføring af medier fra bakke 1
Om rækkefølge af bakker
Når printeren modtager et udskriftsjob, vælger den en papirbakke ved at sammenligne den
ønskede papirtype med det papir, der ligger i bakkerne. Ved hjælp af en automatisk
udvælgelsesproces søger printeren efter det ønskede papir i alle tilgængelige papirbakker –
søgningen starter i den nederste bakke og slutter i den øverste bakke (bakke1).
Udskriftsjobbet starter, når den rigtige papirtype og det rigtige papirformat er fundet.
Bemærk!
Den automatiske udvælgelsesproces udføres kun, hvis der ikke er angivet en bestemt bakke
for jobbet. Hvis der er valgt en bakke, udskrives jobbet fra den ønskede bakke.
Hvis der er lagt medier i bakke 1, og bakke 1 er indstillet til BAKKE 1 TYPE=ALT og
BAKKE 1 STØRRELSE=ALT i menuen PAPIRHÅNDTERING, tager printeren altid først
papir fra bakke 1. Se
Ændring af handling for bakke 1 for at få yderligere oplysninger.
Hvis søgningen mislykkes, vises en meddelelse på printerens kontrolpanel, der beder
dig ilægge papir af den korrekte type og det korrekte format. Du kan vælge at lægge
denne medietype og dette medieformat i, eller du kan tilsidesætte anmodningen ved at
angive en anden type og et andet format på kontrolpanelet.
Hvis en bakke løber tør for medier under et udskriftsjob, skifter printeren automatisk til
en papirbakke, der indeholder samme papirtype og -format.
Den automatiske udvælgelsesproces ændres en smule, hvis du ændrer handlingen for
bakke 1 (som beskrevet i
Ændring af handling for bakke 1) eller indstiller bakke 1 til manuel
indføring (som beskrevet i
Manuel indføring af medier fra bakke 1).
Ændring af handling for bakke 1
Printeren kan indstilles til at udskrive fra bakke 1, når der er papir i bakken, eller til kun at
udskrive fra bakke 1 ved specifik anmodning om udskrivning på den medietype, der findes i
bakken. Se
Menuen Papirhåndtering.
Indstilling Forklaring
BAKKE 1 TYPE=ALT
BAKKE 1 STØRRELSE=ALT
Printeren tager normalt medier fra bakke 1 først,
medmindre bakken er tom eller lukket. Hvis der
ikke konstant ligger medier i bakke 1, eller hvis
du kun bruger bakke 1 til manuel medieindføring,
skal du beholde standardindstillingen BAKKE 1
TYPE=ALT og BAKKE 1 STØRRELSE=ALT i
menuen Papirhåndtering.
42 Kapitel 2 Udskrivningsopgaver DAWW