HP LaserJet 4250/4350 Series - User Guide

Brug af printerdriveren
Printerdriveren giver adgang til printerfunktionerne og gør det muligt for computeren at
kommunikere med printeren. Dette afsnit indeholder vejledning til udskrivning, når
indstillingerne angives i printerdriveren.
Prøv, hvis det er muligt, at indstille udskrivningsfunktionerne i det program, du anvender,
eller i dialogboksen Udskriv. Du kan indstille printerfunktionerne på denne måde i de fleste
Windows- og Macintosh-programmer. Hvis en indstilling ikke er tilgængelig i programmet
eller printerdriveren, skal du angive indstillingen på printerens kontrolpanel.
Yderligere oplysninger om printerdriverfunktionerne finder du i onlinehjælpen til
printerdriveren. Yderligere oplysninger om udskrivning fra et bestemt program finder du i
dokumentationen til programmet.
Bemærk!
Printerdriverindstillingerne tilsidesætter indstillingerne på kontrolpanelet. Indstillinger i
programmet tilsidesætter både printerdriverindstillingerne og indstillingerne på kontrolpanelet.
Ændring af indstillingerne for et udskriftsjob
Hvis udskriftsindstillingerne kun skal anvendes i det program, du bruger, skal du ændre
indstillingerne i programmet. Når du afslutter programmet, vender printerindstillingerne
tilbage til de standardværdier, der er konfigureret i printerdriveren.
Sådan ændres udskriftsindstillingerne for et udskriftsjob på Windows-
computere
1. Klik på Filer i programmet.
2. Klik på Udskriv.
3. Klik på Opsætning eller Egenskaber. (Indstillingerne kan være anderledes i dit
program).
4. Skift udskriftsindstillingerne.
5. Klik på OK, når du er færdig.
Sådan ændres udskriftsindstillingerne for et udskriftsjob på Macintosh-
computere
1.
Klik på Arkiv i programmet.
2. Klik på Udskriv.
3. Vælg de udskriftsindstillinger, der skal ændres, og foretag ændringerne i den
dialogboks, der åbnes.
4. Klik på OK, når du er færdig.
Ændring af standardindstillinger
Hvis udskriftsindstillingerne skal anvendes i alle de programmer, du bruger på computeren,
skal du ændre standardindstillingerne i printerdriveren.
DAWW Brug af printerdriveren 75