HP Color LaserJet 4700 User Guide
Bemærk! Visse programmer konverterer tekst eller grafik til rasterbilleder. I disse tilfælde styrer
indstillingen Fotografier også tekst og grafik.
RGB-farve
Fem værdier er tilgængelige for indstillingen RGB-farve:
●
Vælg Standard (sRGB) til de fleste udskrivningsbehov. Denne indstilling giver printeren
instruktioner om at fortolke RGB-farve som sRGB. sRGB er den accepterede standard for Microsoft
og World Wide Web-organisationen (www).
●
Vælg Billedoptimering (sRGB) for at forbedre dokumenter, der hovedsageligt indeholder
bitmapbilleder, f.eks. .GIF- eller .JPEG-filer. Denne indstilling giver printeren besked på at bruge
den bedste farveafstemning til gengivelse af sRGB, bitmapbilleder. Denne indstilling har ingen
indvirkning på tekst eller vektorbaseret grafik. Brug af blankt papir sammen med denne indstilling
giver den maksimale forbedring.
●
Vælg AdobeRGB til dokumenter, der bruger AdobeRGB-farverum i stedet for sRGB. Nogle digitale
kameraer kan f.eks. tage billeder i AdobeRBG, og dokumenter, der er fremstillet med Adobe
PhotoShop, bruger AdobeRGB-farverummet. Når du udskriver ved hjælp af et professionelt
program, der bruger AdobeRGB, er det vigtigt, at du deaktiverer farvestyring i programmet og
tillader, at printersoftwaren styrer farverummet.
●
Vælg Ingen for at give printeren besked på at udskrive RGB-data i rå enhedstilstand. For at gengive
dokumenter rigtigt, når denne indstilling er valgt, skal du styre farve i det anvendte program eller i
operativsystemet.
FORSIGTIG! Brug kun denne indstilling, hvis du er fortrolig med procedurerne for
farvestyring i programmet eller i operativsystemet.
●
Vælg Brugerdefineret profil, hvis du ønsker at duplikere det udskrevne output fra andre printere
eller bruge specialeffekter, f.eks. sepiatoner. Denne indstilling giver printeren besked på at bruge
en brugerdefineret profil for mere nøjagtigt at forudse og kontrollere farveoutput. Du kan indlæse
brugerdefinerede profiler fra
www.hp.com.
Kantstyring
Indstillingen Kantstyring angiver, hvordan kanter gengives. Kantstyring har tre komponenter: halvtoner,
der kan tilpasses, REt (Resolution Enhancement Technology) og farveoverlapning. Halvtoner, der kan
tilpasses, øger kanternes skarphed. Overlapningen mindsker virkningen af forkert registrering af
farveniveau ved at overlappe kanterne af tilstødende objekter en smule. REt-farveindstillingen udglatter
kanterne.
Bemærk! Hvis du bemærker hvide mellemrum mellem objekter, eller hvis du bemærker
områder, der har en skygge af cyan, magenta eller gul i kanten, skal du vælge en indstilling til
kantstyring, som øger overlapningsniveauet.
Fire niveauer af kantstyring er tilgængelige:
●
Maksimum er den mest aggressive overlapningsindstilling. Indstillingerne Halvtoner, der kan
tilpasses og Farve-REt er aktiveret.
●
Normal er standardindstillingen for overlapning. Overlapning er på middelniveau. Indstillingerne
Halvtoner, der kan tilpasses og Farve-REt er aktiveret.
166 Kapitel 6 Farve DAWW